Forsiden > Workshops > Narrativ Familieterapi Kursus

Narrativ Familieterapi Kursus

2 dags workshop 9. & 10 Nov. 2021

Kursus om Narrativ familieterapi – plus mentalisering.

Fokus er på hvordan familiers fortællinger kan være både skabende og magtfulde, betydningsfulde og berigende, tyngende og problematiske i deres diskursive former. Det være sig; forældre fortællingerne om børnene, børnenes fortællinger om sig selv, de voksne om hinanden i familien, søskende og alle de andre signifikante og betydningsfulde bi-personer, – relationer som familie-medlemmerne indgår i på kryds og tværs. Hvem ser hvem, hvem er opmærksom på hvem og hvordan mærker den enkelte sig selv?

HAR FOKUS PÅ

Hvad kan en familie blive til igennem narrative familiesamtaler med fokus på mønster identifikation og mentalisering? Hvordan vil de gerne være en familie og hvordan lykkes terapeuten at hjælpe, så de ikke kun ser deres egne forestillinger og mærker og taler udfra egne følelser og erfaringer, men også andres? Hver for sig og sammen skal de øve sig i at kunne have hinandens “erfaringer og forståelser på sinde” og have fokus på at være sammen uden at komme til at retfærdiggøre sig selv ved at nedgøre den anden igennem deres negative historier.

Workshoppen introducerer “familiekortet”, som er udarbejdet igennem samtaler med familier over en årrække. Samtaler med store familier, mindre familier og sammenbragte familier. Familier ramt af sorg og krise eller bekymringer for børnenes trivsel. Familier hvor en eller flere familiemedlemmer har responderet voldeligt fysisk og psykisk overfor hinanden.

  • Fokus: Hvad kan deres indbyrdes fortællinger?
  • Hvem bygger bro til hinanden og hvem skaber afstand og dog ønsker det måske ikke?
  • Hvad gør deres erfaringer og måder at organisere sig på som familie?
  • Hvad sker med de ideer, som de har om sig selv som familie og hinanden?
  • “Vi-fortællingerne” er ofte fortalt af nogle, men ikke altid afstemt med alle!
  • Kan det blive på andre måder?
  • Hvordan konsulterer, favner, beriger og lytter terapeuten til fortællinger fra dem alle?
  • Hvordan skabes lytte, spørge og tale-positioner, så de kan lytte og tale mere i tråd med sproget hvor de “mødes”?

Workshoppen tematiserer, hvordan vi kan tale med hele familien om relationelle vanskeligheder udenfor og i de vanskeligheder, mens “de sker”. Hvordan fx gøre det muligt at tale med alle i familien uden at producere og reproducere magthierarkier, sympati, og urimelig tale til/om hinanden som giver flere ekskluderende positioner.

Tilmeld nu

Reserver din plads med det samme

Pris:Kr. 2900 + moms
Dato:9. & 10. Nov 2021
Tidspunkt:kl. 9.00 -16.00
Hvor:Trianglen - København
Underviser:Anne Saxtorph
Antal deltagere:Minimum 10 deltagere - max 20
Tilmeldingsfrist:28. oktober 2021