Forsiden > Supervision / Workshops / Uddannelse > Online kursus: Parterapi

Online kursus: Parterapi

3 timer 12 Marts 2021

Kurset er en introduktion til narrativ parterapi med udgangspunkt i egne mangeårige erfaringer og perspektiver på parlivet og parterapi. Du vil altså få en kort introduktion til mange løse tanker og ideer, som du selv må brygge videre på.

Kurset viser hvordan jeg har hentet inspiration fra både Stephen Madigan om relationens liv, Johnella Birds ideer om at undgå dikotomier i sproget og kritisisme rettet imod den anden, og Barnet Pearces ideer om forgreningspunkter fra hans kommunikationsteori CMM.

Det interessante i den sammenhæng er, hvordan parfortællingen (narrativet) perspektiveres af den ene og den anden part og hvordan udsagn skaber tæt og nærvær,  eller giftige fornemmelser af afstand og mistillid. Der vil altså blive set på hvilke hændelser parret vælger at situere i parsamtalen og hvordan den enkeltes viden og erfaring inddrages i de tolkninger, som personen foretager omkring deres parliv og deres partner. Hvordan undgår vi de håbløse forhandlinger om sandheden og hvordan noget “rigtigt” skal ses og forstås. Det er det, som den narrativt inspirerede psykolog forsøger at begribe og gribe i sine parterapeutiske samtaler på en helt anden måde. M. White forsøgte at kortlægge problemets historie i det enkelte unikke menneskes liv. Vi forsøger at kortlægge parrets liv ud fra en ide, om de ønske at have en fælles historie, hvor de kan stole på relationen og de værdier, som de har talt om betyder noget for dem begge og hver især.

Tilmeld nu

Reserver din plads med det samme

Pris:650,00 + moms
Dato:12 Marts 2021
Tidspunkt:kl. 9.00-12.00
Underviser:Anne Saxtorph
Antal deltagere:30
Tilmeldingsfrist:26. februar 2021