Anne Saxtorph - Psykolog - Narrative Perspektiver

Kontakt Anne Saxtorph:

Anne Saxtorph

Underviser

Undervisningserfaringen er mangeårig og løber sig op til mere end 20 år fx for psykologer på 2. årige videreuddannelser, tværfaglige uddannelser over 5 år i psykoterapi,  i særligt den narrative og systemiske tradition. Sidenhen den responsbaseret praksis, hentet fra uddannelser i Canada. Anne underviser løbende ude på arbejdspladser, hvor uddannelserne er tilpasset den enkelte organisations forhold og brugergruppe.

Anne har etableret virksomheden NARRATIVE PERSPEKTIVER i København i 2010.  Her køres tværfaglige hold undervisning og kortere -og længerevarende uddannelser ude på forskellige institutioner. Fx pædagogiske specialskoler, PPR, familiecentre, Gymnasier og Kvindehjem. Her er undervisningen naturligvis tilpasset den konkrete praksis og dagligdag med de brugere, som stederne arbejder med.

Annes erfaring er helt tilbage fra ansættelsen som konsulent og underviser i 10 år på DISPUK. Her varetog Anne funktionen som uddannelseskoordinator for den tværfaglige uddannelse, underviser på 1-3 året på den tværfaglige uddannelse, underviser og udvikler af 4-5 årets uddannelse i Narrativ psykoterapi. Underviste på den 2 årige psykolog uddannelse for psykiatere/læger og psykologer, samt organisatoriske og konsultative opgaver for arbejdspladser.

Organisationserfaringen har Anne igennem at have konsulteret og undervist i ledelse i kommuner og via sin tidligere erfaring fra DISPUK. Her underviste hun på konsulent uddannelsen og tilbragte tid sammen med grupper af ledere i kommuner. Anne tager ud i organisationer, yder organisatorisk bistand, når organisationens liv bliver for presset, stemningen for usund og organisationer har brug for hjælp ude fra til at skabe et bedre arbejdsklima. Eller trænger til faglig sparring for at komme videre med en større organisationsændring, eller fordi forandringer har glæde af konsultativ bistand for at få en form flest muligt kan trives med.

Supervision af terapeutisk og pædagogisk arbejde er noget Anne har foretaget siden 2002. Erfaringen med narrativ supervision er erhvervet igennem forskellige supervisions forløb ude på arbejdspladser som specialskoler, institutioner for børn med handicaps, PPR psykologer, familiebehandlere i kommuner, Kvindehjem, misbrugsområdet, socialforvaltninger og meget mere.

Workshops

Laver fortløbende en række 2-dags workshops: Den narrative bevidning, narrativ gruppeterapi, brugen af tavle i samtaler og supervision, narrativ parterapi, og narrativ familieterapi. Alle workshops som har haft Anne’s fokus over en årerække. (se tillige under artikler). Har haft workshops på den Internationale Narrative konference i Kristiansand, Norge 2007 og Brighton, England 2009. Workshops i foreningen STOK (systemisk og narrativ forening), i 2005, 2009, 2011. Nordisk familie kongres i Gotland, Sverige 2011.

Egne uddannelser

Anne Saxtorph er Cand. psych. uddannet i 1995 på Københavns Universitet Amager. Godkendt supervisor og specialist i psykoterapi for børn og voksne, og arbejds -og organisationspsykologi af psykologisk fagnævn. Supervisor-godkendt at dansk psykiatrisk selskab. Har overenskomst med sygesikringen. Samarbejde med forsikringsselskaberne SOS og Falck.

Egne videreuddannelser: 1 årig International Narrativ uddannelse fra Adelaide, Autralien 2006-2007. Træning hos Art Fisher i Novo Scotia, Canada i 2009. 1 årig Mentaliseringsbaseret uddannelse hos Eia Asen og Peter Fonegy. London, færdiggjort i foråret 2015. – en uddannelse som på nogle områder minder om den tidligere uddannelse fra The Marlborough Family Centre i London.

Publikationer
Saxtorph, Anne., Romer, Anne. (2009). Syv fortællinger om narrativ praksis. I Sofie Møller Sparre og Katrine Dall Jørgensen (red.). Virum: Dansk Psykologisk Forlag.Saxtorph, Anne: (2010) 

Saxtorph, A. (2011) Bevidning i anvendelse. Hvordan praktisere og styre et bevidnende team? Udgivet i Fokus på familien nr 3.

Romer, A. & Saxtorph. A. Visuel tavlepraksis i Fokus på familien nr 4. 2014.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere?
Ønsker du at lære mere om vores narrative tilgang, vælge det rette kursus eller uddannelse, eller bare ønsker at tale med en professionel om dine udfordringer.

Kontakt os via telefon og e-mail. Vi ser frem til at hjælpe dig videre på din rejse mod personlig og faglig udvikling.