Forsiden > Terapi > Familieterapi

Familieterapi

Familiefortællinger skal fortælles ud fra alles perspektiver

Familier kan opleve at føle sig ude af stand til selv at løse de vanskeligheder, som de står overfor. Eller nogle familiemedlemmer kan for en tid have mistet modet og troen på, at det kan blive anderledes i deres familie. Ofte er alle ikke enige om, hvordan situationen skal forstås, og det kan måske være vanskeligt at tackle forskelligheden og uenigheden, som syntes at overstige fornøjelsen ved at være sammen.

Fællesskabet får sig med andre ord “en på kassen”, og det som før blev taget for givet af alle, er pludselig i fare for at vælte omkuld. Måske er der særlig bekymring for et familiemedlem, måske udspiller skænderierne sig kun mellem nogle af familiemedlemmerne. Måske har skænderierne taget overhånd, og styrer samtalerne i familien på en måde, så ingen føler sig hørt eller forstået i sit synspunkt. Det kan føles som om familien er brudt sammen, og skabe frustration eller “ked-af-det-hed” hos alle.

I Narrativ Praksis har familiesamtaler fokus på at skabe og genskabe samtalen, som gerne skulle genvinde tilliden til hinanden, respekten og troen på at man betyder noget for hinanden og gerne vil hinanden.

Ideen er at arbejde på at reducere skænderierne, så frustrationerne ikke fylder og dominerer alle samtaler dagen lang. Familiefortællinger skal fortælles ud fra alles perspektiver. Der skal være tid og rum til at lytte og spørge på ny. Sådan kan man høre og lyttet til intentionerne med et synspunkt uden at blive modsagt, afvist, afbrudt eller misforstået. Børn såvel som voksne skal gerne have en “stemme at tale med”.

 

Ønskes familiesamtaler kan skrives til anne@narrativeperspektiver.dk /eller ring: 22160065