Forsiden > Terapi > Parterapi

Parterapi

Parterapi

Narrative parsamtaler er for par, som oplever vanskeligheder i parlivet. Det kan være skænderierne fylder for meget, eller kommunikationen i parlivet ikke fører jer tættere på hinanden, men tværtimod længere væk. Det kan være misforståelser af større eller mindre betydelig grad, som synes at snige sig ind alle vegne, når først kommunikationen imellem jer begynder at være besværlig.

Det kan ske at kærligheden får for lidt ilt. Oplevelsen kan være, at begge parter mister tilliden, ikke føler sig trygge ved hinanden, og måske opstår der længere og længere perioder uden fysisk nærhed. Sexlivet forandrer sig måske; opleves pludselig kompliceret og kan måske slet ikke fungere for den ene eller begge parter for en kortere eller længere periode. Det kan være vigtigt at tale om, for dem der ønsker at også det bliver anderledes.

Parsamtalerne kan også være for par, som har brug for et sted at tale om alvorlige hændelser i livet. Sygdom, eller tab af nærtstående personer, fordi det naturligvis kan have stor betydning for, hvordan parforholdet fungerer og hvordan parterne sammen kan tale om det, der hænder i deres liv.

Børn kan også være en god grund til at komme igang med parterapi, da bekymringer for fælles børn eller delebørn naturligvis har stor effekt på forældrene selv og parforholdet. Det er vigtigt at få talt perspektiverne igennem og få handlet på problemerne ud fra et fælles ståsted, om muligt. Et fællesståsted er noget andet end jagten på enigheden, som det måske aldrig lykkes at finde.

Samtidig er det ofte sådan at erfaringerne som forælder og opdrager altid synes at være meget forskellige. Muligvis er det særligt svært at blive enige som opdrager i perioder, hvor barnet er stødt ind i vanskeligheder med venner eller i skolen. Forældre ønsker altid at gøre det så godt som de kan, men at finde frem til hvad der er det bedste, er ikke altid lige til. Det kan opleves som meget stressende at barnet barn ikke trives.Men vanskeligheder kan også se ud på særlige måder, når kun den ene forælder er biologisk og den anden er bonusforælder. Den første mener at vide hvad der skal ske, mens den sidstnævnte kan se tingene mere udefra og det er ikke altid, at par har overvejet hvordan de skal samarbejde omkring et barn, som de ikke begge er biologiske forælder til. Barnet har jo også ofte en anden forælder, som har betydning og som parret skal samarbejde med uanset hvad der kan være af forskelle af forskellig art.