Forsiden > Organisations­udvikling > Kortere oplæg

Kortere oplæg

Organisationer og institutioner, der har team udfordringer, ændringer i sigte, projekter der skal op og stå, eller samarbejdsvanskeligheder tilbydes sparring, oplæg, undervisning eller konsultation. Dette kan tilbydes efter et afklarende møde og/eller en telefonisk kontakt, hvor vi aftaler hvad der videre kunne være brug for.

Herefter kan vi sammen aftale et relevant tilbud. I Narrative Perspektiver tilbydes konsultationer, oplæg og undervisning ud fra et poststrukturalistisk og narrativt perspektiv, hvor tidens diskurser inddrages i relation til den ønskede opgave løsning.

Et oplæg – eller undervisning kunne fx være om:

  • Kontekstens betydning for mødeafholdelse – eller hvordan sidder man for bordenden og får et møde til at fungere?
  • De tre domæner – og de mange kasketter eller positioner, som en professionel gerne skal kunne mestre
  • Hvad gør vi ved hinanden, når vi positionerer os ved hjælp af sproget?
  • Hvordan tale med en familie, et par, eller andre i en relation –  ud fra narrative ideer og perspektiver?
  • Hvad vil det sige at lytte og stille spørgsmål, som professionel leder og medarbejder?
  • At kunne adskille mennesket fra problemet – eksternaliserende sprogbrug.
  • Bevidning – hvordan få resonans og bevægelse i spil uden at komme til at manipulere med fortællingerne?

Vær opmærksom på:

En organisation har sjældent brug for at oplæg, hvis der er er samarbejdsvanskeligheder. Moraler dur ikke her. Derimod kunne det være fordelagtigt med en kvalificeret og velforberedt organisationskonsultation, hvor der kan blive fortalt om de kvaler som tynger nogle, eller flere. Negative fortællinger går ikke væk af at blive tiet ihjel, men de får derimod mulighed for at få tilføjet andre perspektiver ved at blive talt om i et fælles trygt forum.

En konsultation kunne fx være om:

  • Hvad gør medarbejdere og ledere optaget af deres opgave?
  • Hvad er på den ene side bøvlet og på den anden side fagligt berigende?
  • Hvilke vigtige fælles fortællinger ønsker medarbejdere, mellemleder(e) og leder(e)?
  • Hvilken stemning ønskes tilbage? Hvad var det vigtig for?
  • Hvilke fortællinger er vanskelig for organisationen?
  • Hvilken effekt har de vanskelige fortællinger for alle eller for nogle?
  • eller – hvilke fortællinger er decideret svære at tackle og hvorfor bliver de muligvis nedbrydende for samarbejdet?
  • Hvad er organisationens opgave og hvordan fortælles den i relation til vanskelighederne?
  • Hvad er ønsket og håbet for organisationen nu og på sigt?