Forsiden > Terapi > Forældresamtaler

Forældresamtaler

Fælles forældrerefleksion hjælper på samarbejdet omkring barnet

Børn kan være en god grund til at komme i gang med samtaler. Kærester, ægtepar, sammenbragt familie eller skilte par/forældre kan have brug for samtaler for at højne deres samarbejdet omkring barnet/børnene.

Forældre kunne være bekymrede for deres fælles børn eller deres delebørn, og bekymringer har naturligvis stor effekt på forældrene selv og/eller parforholdet. Det er vigtigt at få talt perspektiverne igennem omkring barnet/børnene og få handlet på mulige problemer ud fra et fælles ståsted. Det fælles ståsted er noget andet end jagten på enighed, som det måske aldrig lykkes at finde.

Erfaringerne som forælder og opdrager synes altid at være meget forskellige. Muligvis er det særligt svært at blive enige som opdragere i perioder, hvor barnet er stødt ind i vanskeligheder med venner, i skolen, pubertet, skoleskift eller andet. Forældre ønsker altid at gøre det så godt som de kan, men at finde frem til hvad der er det bedste, er ikke altid lige til. Det kan opleves som meget stressende, når barnet ikke stortrives.

Vanskeligheder kan også se ud på særlig måder, hvis den ene forælder er biologisk og den anden er bonusforælder. Begge mener de noget om, hvad der skal ske, men ser tingene fra hvert deres perspektiv, så det bliver vanskeligt at samarbejde omkring barnet, som de ikke begge er biologiske forældre til. Barnet har også ofte en anden forælder, som er betydningsfuld, og som parret skal samarbejde med.

Læs også  om familieterapi, eller send email / ring, hvis du gerne vil have en tid til terapi sammen med din partner/ex-partner.