Supervisionskursus

Kurset er til dig som er ny og en ikke så erfaren supervisor og som ønsker at udvikle dine kompetencer inden for supervision, mens du går vejen. Det er et narrativt kursus i supervision med fokus på træning i de narrative og systemiske ideer og praktiske supervisionsgreb.

Hvilken supervisor ønsker du at blive?

Hvad har du af ønsker for din egen supervisor stilart? Hvordan ønsker du at fremstå og hvilke kompetencer, ser du som det der skal tegne din form og dit indhold. Hvad skal du fx kunne for at fremme åbenhed hos dine supervisanden og en tillidsfuld læring, hvor det ikke forekommer ubehageligt at få supervision og fremsætte tvivl og sager, hvor supervisanden er i tvivl om egen formåen. Vil du gerne skabe en kultur som anviser leg og glæde ved gruppens arbejde sammen? Derfor arbejder vi med hvad der er dine strategier for at vise dine arbejdsformer og hvordan du kan udvikle dem.

Er narrativ supervision også sproglige undersøgelser?

Det narrative fremtræder i særdeleshed i interviewteknikken, i temadelen som bevidning, som der undervises i. Supervision på et narrativt grundlag har sine rødder i eksternaliseringen, dekonstruktionen og sprognørderiet, hvor supervision også handler om at kunne sætte sig ind i sproget, som sagen udfolder sig med, hvordan der tales og tænkes og handles. Supervision er finde andre narrativer, hvor de gamle har slidt på sagen og ikke bragt den videre.

Hvad er systemiske bidrag i supervisionen?

Det systemiske holder vi også i hævd, da narrativ supervision altid bygger videre på systemiske ideer. Vi kan fx se på den grundige kontekst gennemgang ift. historisering omkring problemer og andre involverede, som egentlig har sin baggrund i den systemiske tradition. Men også i fastholdelsen af finde flere versioner kommer fra det systemiske, og ikke mindst søgen efter de andre perspektiver igennem sproget, som kan tilbyde nye frø og andre grænseflader. Det systemiske handler også spørgsmålsstrukturering, reflektions øvelser og teamarbejde. Det er altid godt at kunne kende og bestride begge teoritilgange, kende forskellene og samtidig bruge begge teoriområders styrker og muligheder for udvikling.

Supervision er også læring om gruppeprocesser

Supervision virker så let, når man har et ønske om at dele sin viden. Men at være i en læringsposition med andre kan vise sig at have flere komplekse forhold, som man ikke lige har forestillet sig. Derfor er det klogt, at få noget viden omkring gruppeprocesser, da supervision ofte foregår i grupper. Men det er også vigtig, uanset form og teoretisk ståsted at kunne håndtere kollegarelationer, som ikke altid fungerer. Det narrative har den fordel, at det metodisk handler om at blive klogere på kontekster uanset hvilket.  Vi arbejder med problemers diskursive element og den supervisand, som ønsker mere viden omkring sit eget arbejde, egne værdier og nogle gange – egen stilart.

Kurset i supervision er absolut tænkt som et intensivt begynderkursus i de specifikt de narrative og systemiske greb, hvor udfoldelse af problemfortællinger, spørgsmålsproduktion og lytning er de centrale omdrejningspunkter. Derudover teori indspark omkring facilitering, undersøgelse af hvad hvordan man kredser et emne ind (destillering), og får fokus linet op. En supervisand ved ikke altid hvad det handler om. Men det skal en supervisor gerne være i stand til at finde ud af ved at spørge i runder, at indkredsende spørgsmål til situation, respons, relationsdynamikker, tidligere historier, og ikke mindst interessenter.

Hvad er Narrativ Supervision?

Hvordan er supervision narrativ? – og hvad skal vi bruge narrativ supervision til? Narrativ supervision er en form for grundig arkælogisk undersøgelse, hvor vi udfolder problemfortællingen i historiske detaljer. Her er det vigtig at få flere perspektiver med, foruden fokus på at alles stemmer kan blive inddraget for at se hvad der rør sig for den enkelte involveret. Det gøres med spørgsmål til tiden, hvor det står på, de relationer som er relevante, men også helt fysisk hvor det foregår. Det vil sige undersøgelsen af kontekst, frem til de relevante til responser, evaluering af disse og hele relationen til problemet, som kan formes omkring diskursen, som problemet bor i kraft af. Der er altså ikke noget der tages for givet af supervisor – bortset fra, at netop supervisor kender processen til at være langsom, grundig og smidig ift. at lytte efter supervisandens interesseflade. Hvorfor tages dette op? Dette er en læringsdisciplin, som fremhæver at give slip på den almindelige form for ekspertforståelse, i retning af samskabelse og procesforståelse.

Supervision er også at arbejde med kollega relationer

Et supervisionsjob kan vise sig at indeholde meget andet end du først er blevet stillet i udsigt. Nogle supervisander har måske glædet til at til at kunne tale om deres organisation, som de mistrives i. De ved ikke altid hvorfor, men strukturer, eller fagligheden er måske udfordret af uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere. Et er at ønske at tale om det. Noget andet er om det er det som i første hånd bliver sagt til den nye supervisor? Derfor er det godt at lære et par vigtige fif om at få afklaret sin rolle som supervisor. Hvad skal man undersøge før man siger “ja tak” til at opgave, og hvad skal man sørge for at få clearet af inden man starter et job op? Hvad vil det fx sige, at have tavshedspligt som supervisor, og hvad gør man hvis supervisionsrummet er fyldt med dårlig stemning?

Supervision er at skabe overblik

Vores formål med kurset er at undersøge hvordan vi kan være hjælpsomme “overbliksskabere” med fokus på hvad der er på spil i en arbejdssag. Hvordan i supervision undersøge alle forhold og alle interessenter i sagen, så mange perspektiver bliver fremlagt. Hvordan kan supervisor være undersøgende med sine åbne narrative spørgsmål, frem for problemløsende, da vi jo ofte arbejder som supervisorer i et felt hvor vi ikke selv har den fulde viden om brugergruppen. Vi skal derimod kunne facilitere og at skabe udfoldelse af problemfortællingen, så den netop ikke fortsætter med at være faståst og skabe ideer om en forsimplet retning imod en enkel løsning.

Kurset er ” hands-on” træning i supervision

Kurset er tænkt som et narrativt supervisionskursus, der tilbyder dig at tage supervisions cases med til at øve dig på. Kurset foregår over 2 dage og indeholder en blanding af mindre teoretiske oplæg, mange små praktiske øvelser, konkret supervisions træning i grupper og regulære øvelser i supervision på supervisionserfaringer. Du vil opdage, at meget læres igennem gentagende praksis og feedback på supervision.

Indhold på supervisionskurset:

• Træning i 1. og 3. persons lytning i supervision
• Udvikling af spørgsmål der rykker i konteksten der trykker
• Undersøgelse af “udenom” problemerne i sagen
• Emotionelle forhold og magt i grupper
• Tavlebrug og sprogbrug i supervisionen
• Team modeller og facilitering af dem

Historiefortællingens magt

Kurset i supervision har fokus på at forstå kraften i historiefortælling og dens forhold til de gældende på magtstrukturer på en arbejdsplads og i den lille gruppe, som du orkestrerer. Supervisorer skal altid anerkende supervisandens historie som den væsentlige, som at lytte til de dominerende narrativer der kan både marginalisere eller undertrykke. Men samtidig som supervisor være opmærksom på, hvordan andre fortællinger kan tales frem og gøres ligeværdige og gyldige som modvægt og modhistorier overfor de negative tyngende fortællinger. Supervision er en arkæologisk dans med gruppens vidnesudsagn som support.

Dekonstruktion og supervision

Supervisionskurset vil også gøre noget ud lære dig, hvordan du kan anvende dekonstruktion som metode, som handler om at kunne adskille og udforske personer og problemfortællinger. De forskellige lag af supervisandens erfaringer skal udfoldes og undersøges tekstnært på det konkrete erfaringsniveau i flere lag. Det træner vi ved at identificere og adskille problematiske overbevisninger, og fx se dem i lyste af de normative narrativer. Men også ved at tage beslutninger undervejs, som det kræves for at afdække det væsentlige fra det uvæsentlige.

Støttende undersøgelse af supervisandens egen stilart

Dernæst vil kurset i supervision anvende støttende supervisor teknikker for at skabe et miljø, hvor du som supervisand føler dig både anerkendt, hørt, forstået og støttet. Dette kræver at vi sammen undersøge hvad du gerne vil lære, hvad du anser som din begyndende stilart.

Vi ønsker også fokus på at kunne undersøge dine, og du igen dine supervisandens følelser, for at styrke deres agens, modstandskraft, og hjælpe dem med at finde mening i deres erfaringer​​ i deres arbejde. Din stilart handler meget ofte om din egen etik og erfaringer med egensupervision. Hvad har været godt, lærerigt, skræmmende eller helt elendigt?

Hos os i Narrative Perspektiver, er det vigtigt at opbygge en atmosfære af tillid og åbenhed i supervisionsrummet, hvor supervisanderne kan reflektere over egne praksisser, udfordringer og succeser. Supervisorer bør også fremme en dyb forståelse af den komplekse dynamik mellem vold, traumer og modstand som kommer op i sager, samt den supervisions proces, der understøtter forandringsprocesser og gruppedynamikker, som fordrer samarbejde og fælles fagligt sprogbrug.