Tavlebrug – det visuelle refleksive udsyn
- Pris: 1650,00 kr + moms
- Opstart: 28. nov. 2025
- Antal dage: 1 dag
- Dato: 28 November 2025
- Tid: kl. 9.00-16.00
- Sted: 39
- Antal deltagere: Max. 20 deltagere
- Undervisere: Anne Saxtorph
- Tilmeldingsfrist senest: 29/10 2025
- Afmeldingsfrist senest: 29/10 2025
Hvordan bruger man tavlen under samtaler?
Tavlepraksis Workshop om hvordan man anvender tavlen i vores arbejde med samtaler. Hvad er det der er vigtigt ved at skrive vores samtaler op på en whiteboard og hvordan udvælger vi vores sætninger? Hvilken effekt er det vi hører det skaber for dem som er i centrum for denne skriftlighed – hvordan sørges der for, at der skabes ejerskab til denne store samtale på en tavle?
Hvad er indholdet på dagen
Workshoppen gennemgår fortællingers perspektiv og hvordan vi kan lære at lytte og skrive, udvælge det væsentlige fra det uvedkommende. Hvad er det mere præcist der gør, at vi får banebrydende samtaler ud af det? Hvorfor insisterer vi på denne metode, og hvorfor er det at brugere af samtalerne (med whiteboard) siger at de får et overblik, som på det nærmeste er overvældende og vildt fornyende for dem?
Vi vil gennemgå:
- Fortællingers betydning for tavlebrugen
- Måder at opdele sin tavle
- Øvelse i lytning og afstemning med klienten når der skrives
- Træning brugen af tegninger/figurer
- Magt og dokumentation
Teoretisk forståelse gir tavlen mening i brugen
Der vil være teoretisk oplæg om det narrative perspektiv med fokus på Jerome Bruners ideer om fortællingers betydning for identitet og organisering af selvet. Men også en række gruppeøvelser, som handler om at kunne praktisere udvælgelse igennem vores lytning med fokus på det skriftlige på tavlen. Hvordan vi anvender hele sætninger og trækker tempo’et lidt ud, hvordan vi får lup på de foretrukne fortællinger, ved at udvidde tiden, får øje på mere, og igen mere – igennem det detaljerige arbejde ved netop, at det at fokuspersonen i samtalen ser og ikke bare hører sig selv tale.