Tavlebrug – det visuelle udsyn i samtaler

Hvordan bruger man tavlen under samtaler?

Kursus i tavlebrug er praksistræning, som specifikt handler om hvordan man anvender tavle i psykoterapi. Hvad er vigtigt fra samtalen, at at skrive op på et tavle og hvordan udvælger vi personens fortalte sætninger, så vi understøtter forandringsprocesser? Hvilken ord og sætninger fremhæver vi og hvilke lader vi stå tilbage i baggrunden. Hvordan vælger vi med al tydelighed, så vi skaber intensitet, retning og tråd i d modplot eller andre fortællinger, som skal skabe plads til perspektivskifte og andre identitetsbilleder? Hvornår er et narrativ tydeligvis for tyndslidt, og misvisende, og hvordan kan andre narrativer komme til at uden at vi forcerer processen unødigt?

Hvem ejer tavlen?

Vi er også nysgerrige på, hvad selve effekten er for dem som er i centrum for denne skriftlighed. Hvordan sørger vi for, at der skabes rum for rettelser, og et egentlig ejerskab til denne store samtale på en tavle? Mange kommer i terapi og ved blot at der er noget som de gerne vil tale om. Men de havde ikke i deres vildeste fantasi regnet med at se deres egen fortælling skrevet op på en tavle. Overraskelsen skiftes tit ud med glæde ved overblikket og det første skridt mod ejerskab og styring er derved allerede skabt.

Men hvordan strukturer vi en samtale vha. en tavle uden at blive for magtfulde? Hvordan stiller vi spørgsmål og lytter på en respektfuld måde, og kan vi forfølge nogle narrativer frem for andre? Er det for at skabe personens eget overblik, eller er det også vores redskab til at huske detaljer og se huller i fortællingen, som vi mangler at uddybe?

Det store spørgsmål er altid; – hvad gør vi med alle de fortællinger, hvoraf en mindre del er mulige at skrive ned? Vælger vi rimeligt, Med øje for den anden?

Det visuelle udsyn som vi mennesker får

At anvende en tavle giver også terapeuten en mulighed for at præcisere sig eget arbejde. Hvis der lyttes i kategorier af viden og erfaringer, hvordan kan tavlen samtidig udstråle denne agenthed? Hvor får man et bredere udsyn, og hvordan kan de forskellige narrativer bredes ud, så perspektivskiftes er til at gribe ud efter?

Terapeuten bruger også tavlen til at få blik for sin egen lyst til at strukturere, men også til at vandre. Foruden det er vigtigt er det at høre hvordan tavlen skaber refleksioner hos de mennesker som vi taler med. Hvad var personen især optaget af blev skrevet op og hvilke stier ønskede de at vandre videre af, hvis de fik mulighed for det vha. flere spørgsmål? Den visuelle facilitering handler om at kunne anvende visuelle øjeblikke og igennem teknikker udvikle ideer, når terapeut og person i terapi ser noget vigtigt. Dernæst for at analysere og kommunikere de komplicerede emner frem for at opdage den agens og viden, som bor i erfaringer uanset om de er gode eller dårlige.

Tavlen er en måde at holde samtalen nærværende og vedkommende for alle som deltager.

Hvad er indholdet på kurset

Kurset gennemgår fortællingers perspektiv og hvordan vi kan lære at lytte og skrive, udvælge det væsentlige fra det uvedkommende. Hvad er det mere præcist der gør, at vi får banebrydende samtaler ud af det? Hvorfor insisterer vi på denne metode, og hvorfor er det at brugere af samtalerne (med whiteboard) siger at de får et overblik, som på det nærmeste er overvældende og vildt fornyende for dem?

Mange siger: “det er rart med det overblik, som det giver”. “Jeg havde ikke set den sammenhæng før, men nu hvor det er skrevet op, så bliver det tydeligt at det nok har en sammenhæng”

Vi vil gennemgå:

• Fortællingers betydning for tavlebrugen
• Måder at opdele sin tavle
• Øvelse i lytning og afstemning med klienten når der skrives
• Træning brugen af tegninger/figurer
• Magt og dokumentation

Teoretisk forståelse gir tavlen mening i brugen

Der vil være teoretisk oplæg om det narrative perspektiv med fokus på Jerome Bruners ideer om fortællingers betydning for identitet og organisering af selvet. Men også en række gruppeøvelser, som handler om at kunne praktisere udvælgelse igennem vores lytning med fokus på det skriftlige på tavlen. Hvordan vi anvender hele sætninger og trækker tempo’et lidt ud, hvordan vi får lup på de foretrukne fortællinger, ved at udvide tiden, får øje på mere, og igen mere – igennem det detaljerige arbejde ved netop, at det at fokuspersonen i samtalen ser og ikke bare hører sig selv tale.