Traumebehandling
- Pris: 5.200,00 kr + moms
- Opstart: 18. nov. 2025
- Antal dage: 2 hele dage
- Dato: 18 & 19 November 2025
- Tid: kl. 9.00-16.00
- Sted: Østerbrogade 29, 3. tv.
- Antal deltagere: Max. 20 deltagere
- Undervisere: Anne Saxtorph
- Tilmeldingsfrist senest: 4/11 2025
- Afmeldingsfrist senest: 19/10 2025
Flashbacks, Hjertebanken og akutte kriser kræver specifikke tiltag
“Alle kan ikke bare tale om traumer”, – det ville være uværdigt og blasfemisk at begive sig ud i! Der skal specifikke greb og nænsomme konkrete skridt til for at vi kan tale om “god og tilstrækkelig erfaringsrelateret etik og en arbejdsform, som bærer mulige forandringer med sig i så svært et felt som traumebehandling. Det at arbejde med virkelig belastende traumer hos mennesker som lider under det kræver professionalisme og god sans for time-ing.
Introduktion af narrative traumekort
Traumebehandling sker bedst, der hvor der arbejdes med kroppens forskellige sansninger. De alvorlige traumeerfaringer kan give flashbacks, billede, lyde, lugte m.m. Derfor er fokus på det konkrete traume terapiarbejde og hvordan vi holder en stram retning, så personen ikke får det værre undervejs.
Traumer kan tales bedre steder hen
Vi anvender erfaringer indenfor krisearbejdet med vold, trusler og alvorlige traumer, samt de almindeligt kendte reaktioner/responser, som akut angst og panik.
Det væsentligste fokus på kurset:
- En introduktion til et udviklet ’traumekort’, som er udarbejdet ud fra samtaler med mennesker, der har været udsat for en alvorlig hændelse, overgreb, vold eller som på anden måde er rystet over noget der er hændt i deres liv og har svært ved at leve med hændelsen uden den hele tiden viser sine konsekvenser.
- Kurset vil omhandle hvordan vi kan tale med mennesker udsat for et traume, som undervejs i samtalen oplever slem angst og hjertebanken. Har mareridt og flashbacks af forskellig art.
- Vi undersøger hvad ’traumer’ giver af reaktioner og responser. Vi arbejder igennem kroppens responser, øjenkontakt, åndedræt, temporale kontekster, værdier.
- Samt sikrer forbindelsen til historiseringen af hændelsen, som inkluderer emotionelle angstfyldte forhold.
- Supervision på kursisternes erfaringer med temporale traumekort ift. div. problemstillinger.
Hvad er et traume?
Traume kommer af græsk og betyder skade. Det er således ikke hændelsen der kaldes traumet, men derimod det som det skaber af ”sår”. Vi taler om:
- Konkret hændelse
- En langvarig skadelig handling/relation fra vigtige andre. (Fx betydningsfulde omsorgsgivere/voksne/ mobning i skolen).
En hændelse der slår såvel kroppen og den mentale tilstand ud af balance. Noget der overvælder centralnervesystemet fuldstændigt og sætter den almindelige bearbejdningsproces ud af funktion. Mennesket kan ”ikke forholde sig” til det skete og erfaringen bliver formentlig lagret anderledes i hukommelsen. ”Såret” vil ikke heale og tiden ser ud til at opløses, eller blive udflydende. Tiden synes konstant at forsvinde for personen selv.
Underviser har mangeårig traume erfaring
Underviseren er stor erfaring med traumeterapi og arbejder med kvinder fra krisecentre og med mennesker som har været udsat for vold, voldtægt og overgreb i ungdommen. Har igennem flere år talt med kvinder og mænd, som har været traumatiseret i barndommen, hvor der ses meget angst og selve hændelsen er ofte skjult for personen selv i mange år. Angsten har i stedet taget over på en meget ubehagelig måde. Det er derfor en fordel at kende til den egentlig traumatiske hændelse for at kunne dæmpe angsten og ændre mønsteret af signaler, som ikke længere behøver at sende så kraftigt længere.
Underviser ser og taler med mange forskellige mennesker hver dag med alvorlige erfaringer med livstruende ulykker og traumatiserende hændelser.