Dataansvar og kontakt
Narrative Perspektiver er Anne Saxtorphs enkeltmandsvirksomhed, Østerbrogade 29, 3. sal, 2100 København Ø, CVR 21 49 11 36. Virksomheden er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles i den fælles administration og på narrativeperspektiver.dk.
Spørgsmål om persondata kan sendes til anne@narrativeperspektiver.dk.
De øvrige psykologer og terapeuter i huset er selvstændige med hver deres virksomhed. Går du i terapi hos en af dem, er behandleren selv dataansvarlig for din journal og for oplysningerne i dit forløb. Se hvem der er hvem.
Hvilke oplysninger behandler vi?
- Kontaktoplysninger som navn, e-mail, telefonnummer, arbejdsplads og adresse.
- Oplysninger om tilmelding, deltagelse, fakturering og betaling.
- Indhold, du selv sender i henvendelser, spørgsmål og citater.
- Optagelser af samtaler i Aftenrådgivningen og Samtaler med studerende, men kun hvis du har givet samtykke.
- Tekniske oplysninger om brugen af hjemmesiden, når det er nødvendigt, eller når du har sagt ja i cookie-banneret.
- Oplysninger, som en behandler skal registrere efter gældende faglige og retlige krav.
Formål og behandlingsgrundlag
Vi bruger oplysningerne til at besvare henvendelser, indgå og opfylde aftaler, administrere forløb, føre regnskab, overholde lovkrav, sikre hjemmesiden og, hvis du særskilt har sagt ja, sende nyhedsbreve eller anden markedsføring.
FAQ-spørgsmål: Når du bruger spørgeboksen ved en FAQ, gemmer vi dit spørgsmål, din e-mail og den side, du sendte det fra, så vi kan svare dig. Selve spørgsmålet kan bruges uden dit navn til at forbedre sidens FAQ. Din e-mail offentliggøres aldrig.
Citater: Sender du et citat via siden Det siger tidligere deltagere, gemmer vi det sammen med de oplysninger, du selv skriver. Det vises først, når vi har læst det, og kun på den måde, du har givet lov til: med navn eller anonymt.
Statistik og markedsføring: Med dit samtykke bruger vi Google Analytics, Microsoft Clarity og Meta Pixel. På siderne om terapi, priser, sygesikring og forsikring, på Find psykolog eller terapeut og på behandlernes profiler bruger vi dem ikke, heller ikke med dit samtykke. Hvad de gør, står i cookiepolitikken.
Behandlingen sker, afhængigt af situationen, på grundlag af samtykke, en aftale, en retlig forpligtelse eller vores legitime interesse i at administrere og sikre vores ydelser. Helbredsoplysninger behandles kun, når det er nødvendigt for et behandlingsforløb, eller når du selv har givet samtykke.
Optagelser i rådgivningen
I Aftenrådgivningen og Samtaler med studerende optages samtalerne kun, hvis du giver samtykke. Samtykket giver du skriftligt ved første samtale. Optagelserne bruges alene til rådgiverens læring i supervisionen, ses kun af rådgiveren og supervisoren og slettes, når forløbet er slut. Du kan trække samtykket tilbage når som helst.
Følsomme oplysninger og e-mail
Oplysninger om helbred og andre private forhold kræver særlig beskyttelse. Send derfor ikke følsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig e-mail. Det gælder også, når du skriver til en af vores psykologer eller terapeuter. Skriv kun dit navn og telefonnummer, så tager vi resten, når vi taler sammen.
Skal noget fortroligt deles på skrift, bruger vi som standard Signal, som er krypteret fra ende til ende. Appen er gratis. Se, hvordan du kommer i gang med Signal. Skriv eller ring, så aftaler vi, hvordan vi skriver sammen.
Nyhedsbrev
Tilmelder du dig nyhedsbrevet, enten i et af felterne på hjemmesiden eller ved at krydse af i en formular, behandler vi din e-mail og dit navn, hvis du har skrevet det. Grundlaget er dit samtykke. Vi gemmer også, hvor på hjemmesiden du tilmeldte dig.
Nyhedsbrevet sendes med Mailchimp (The Rocket Science Group LLC, en del af Intuit Inc., USA), som er vores databehandler. Mailchimp er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. Mailchimp registrerer, om nyhedsbrevet bliver åbnet, og om der klikkes på links i det.
Du kan altid framelde dig med linket nederst i hvert nyhedsbrev eller ved at skrive til os. Så får du ikke flere nyhedsbreve.
Modtagere og databehandlere
Vi deler kun oplysninger, når det er nødvendigt, og kun med leverandører, der behandler dem efter aftale med os og til de formål, vi har fastlagt:
- GeckoBooking: booking og tilmelding.
- one.com: drift af hjemmesiden.
- Google (Google Analytics og Google Tag Manager): kun statistik, og kun med dit samtykke.
- Microsoft (Clarity): kun statistik, og kun med dit samtykke.
- Meta (Meta Pixel): kun markedsføring, og kun med dit samtykke.
- Leverandører af e-mail, betaling og regnskab.
Google, Microsoft og Meta kan overføre oplysninger til USA. Det sker under EU-US Data Privacy Framework. Indlejret indhold kan desuden komme fra Vimeo, YouTube eller Spotify; se cookiepolitikken.
Opbevaring og sletning
Vi opbevarer oplysninger, så længe det er nødvendigt for formålet, og så længe lovgivningen kræver det. Regnskabsmateriale gemmes i fem år efter bogføringsloven, og derfor kan tilmeldings- og betalingsoplysninger blive gemt længere end almindelige henvendelser. Journaloplysninger følger de regler, der gælder for den konkrete behandler.
Dine rettigheder
Du kan efter omstændighederne bede om indsigt, rettelse, sletning, begrænsning eller dataportabilitet og gøre indsigelse mod behandlingen. Bygger behandlingen på samtykke, kan du trække det tilbage fremover.
Kontakt os på anne@narrativeperspektiver.dk. Vi kan bede om oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte, hvem du er.
Klage
Er du utilfreds med vores behandling af personoplysninger, vil vi gerne høre fra dig. Du kan også klage til Datatilsynet.
Ændringer
Politikken opdateres, når vores behandling, leverandører eller regler ændrer sig. Datoen øverst viser den seneste opdatering.