Ida Vorm - Psykolog - Narrative Perspektiver

Kontakt Ida Vorm:

Book en tid

Ida Vorm

Psykolog

Ida Vorm er uddannet psykolog på Århus Universitet og har sideløbende undervist på studiet i kvalitative metoder og pædagogisk psykologi. Hun har undervist gymnasier på tværs af landet i innovation og kreativitet som psykologisk fænomen.

Hun har specialiseret sin indenfor LGBT+ og andre minoritetsgrupper, men har også omfattende kendskab til OCD og har bla undervist OCD-foreningen. Her på siden kan du læse om Idas tilgang til ovenstående og lære hende bedre at kende. Nederst på siden kan du finde et link til hendes kontaktoplysninger.

Hvorfor skal jeg vælge en psykolog med forstand på LGBT+ og minoriteter?

Ida har omfattende erfaring og et dybt engagement i at hjælpe en mangfoldig gruppe af klienter med at håndtere deres psykiske udfordringer. Med særligt fokus på stigmatisering og andetgørelse af minoritetsgrupper, har hun indgående forståelse for de komplekse dynamikker, der kan påvirke en persons mentale sundhed og trivsel.
Ida ønsker at byde velkommen til alle, uanset baggrund eller identitet. Som en LGBTQ+ -venlig psykolog, er hun dedikeret til at skabe et rum, hvor der er øje for de specifikke udfordringer, der er på spil for netop dig. Du kan derfor være sikker på at Ida er opdateret på viden om LGBTAI+ og queerness, samt hvilke konsekvenser det kan medfølge at møde verden som queer.

Hvorfor kan det være svært at være minoritet

Der ses gennemgående et stort overlap mellem nedsat trivsel og LGBT+ befolkningen. Det kan der være mange årsager til. Dog er det kendetegnende for LGBT+ personer at de lever med et højere trusselsniveau i samfundet og gennemgående udsat for mere vold, diskrimination, undertrykkelse og mobning end mange andre samfundsgrupper. Det kan måske være med til at forklare den høje rate af ængstelighed, man kan spore hos netop LGBT+ befolkningen. Dertil kommer de identitets-tematikker alle mennesker skal udforske gennem en livstid, men som kan være kompliceret hos minoriteter fordi nogle ting i omgivelserne gør det svært at nå til disse overvejelser. Der kan være identitetsspørgsmål som er sværere at svare på, fordi svarene ligger udenfor normen, ikke eksisterer eller simpelthen er tabubelagte.

LGBT+ og minorititer i familier og parforhold

Hos nogle LGBT+ personer eller personer fra minoriserede grupper kan der være relationelle problematikker, der gør det kompliceret at leve en velfungerende hverdag. Det kan være manglende forståelse og kommunikation med familien eller konflikter i parforholdet.

Hos Narrative Perspektiver har vi stort fokus på at ikke to familier er ens, derfor kan man ikke løse alles problemer på samme måde. Ida har specialiseret sig indenfor LGBT+ og minoriteter for at kunne hjælpe familier og par, der er stillet i svære situationer enten på grund af minoriseringen eller af andre årsager, der belaster en familie eller et medlem, der i forvejen er udenfor eller anderledes.

OCD, når kompleksiteten laver billeder

Udover LGBT+ personer og deres familier, har Ida specialiseret sig indenfor OCD. Mange kender OCD for at være mystisk og uforståeligt, men ofte viser de skræmmende scenarier at være meningsfulde ind i individets forståelse. Gennem mange års erfaring med at have samtaler med mennesker med OCD-tanker, har Ida en bred forståelse for feltet og god erfaring med Narrative samtaler som udgangspunkt for at forstå tankerne og handlingerne.

Hvis du vil vide mere om OCD og hvordan Ida tilgår dette i samtalerne, så læs med på vores side om OCD her.

Researcher og konsulent til film og tv

Ida arbejder freelance som konsulent i tv-branchen. Hun har taget adskillige manuskriptforfatterkurser, har stor erfaring med manuskriptlæsning og udvikling samt kommunikation med branchefolk.

Hvad skal jeg bruge en researcher til?

Ida er uddannet forfatterrumsassistent gennem Den Danske Filmskole. Hun har arbejdet som researcher for fiktionsskriveprocesser og har særligt fokus på skriveprojekter med psykologiske tematikker.

En researcher eller forfatterrumsassistent kan udfylde forskellige opgaver på et projekt. Som oftest sidder vedkommende med i skrive- eller udviklingsprocessen og sørger for at undersøge de spørgsmål, der kommer op undervejs. Samtidig kan de holde tråd i den ofte ret spredte og nogle gange kaotiske kommunikation, der kan høre til i et sådant rum. At have en psykolog som researcher kan være en fordel hvis der er tale om emner, der ligger indenfor det psykologiske, men kan også være gavnligt hvis selve processen og rummet er komplekst.

Behovet for research kan variere fra projekt til projekt, der kan være behov for alt fra én dag til en længere periode i del- eller fuld tid. Sammen kan vi fastlægge hvilke områder der skal laves research på, om der skal samarbejdes med eventuelt andre researchere, instruktører, producere mv. Derudover kan vi undersøge hvad jeres specifikke tidsplan kræver.

Supervision og undervisning

Undervisning og foredrag med psykologisk indhold

Ida er en indlevende underviser. Hun bruger eksempler fra egen praksis der underbygger det teoretiske indhold. Undervisningsforløbene kan finde sted en enkelt dag, men kan også strække sig over et længere forløb. Omdrejningspunkterne for undervisningen for eksempel over:

  • Narrative metoder
  • LGBT+ teori og praksis
  • OCD gennem narrative briller
  • Tykhed og overvægt i sundhedssektoren
  • Unges mistrivsel

Om du er en lægeklinik der søger viden på et bestemt område, en NGO der leder efter faglig fordybelse eller en efterskole der leder efter et underholdende og oplysende foredrag, så kontakt Ida for mere information om hvilke formater undervisningen kan have.

Supervision til psykologer og andre der arbejder med mennesker

Ida superviserer hovedsageligt med det systemiske og narrative som udgangspunkt. Hun arbejder med at forstå de dynamikker der er på spil i den praksis, der bringes op.

I bydes enten velkomne i Narrative Perspektiver med trygge, neutrale rammer og fuld forplejning eller har mulighed for at få Ida ud i jeres hus.

Fra efteråret 2025 udbyder Ida supervision til psykologer på vej mod autorisation. Hun udbyder samtidig et grundkursus i den narrative metode, der starter i September. Se kurset under ”kurser” her på hjemmesiden.

Kontakt Ida for en uforpligtende samtale om, hvordan supervisionen kan styrke jeres organisation, dig som selvstændig eller passe godt på din medarbejder.

Tilgang

Ida’s terapeutiske tilgang er narrativ og systemisk, hvilket betyder, at hun tror på magten i klientens egen fortælling, og i at udforske de komplekse systemer, der påvirker deres liv. Hun bruger humor og historiefortælling som værktøjer i terapien, da hun tror på, at fortælling kan være kraftfulde redskaber til at fremme forandring og udvikling.
Ida lægger stor vægt på at skabe et trygt, støttende og ikke-dømmende rum, hvor du kan føle dig fri til at være dig selv og udforske dine erfaringer, oplevelser og tanker.

Kontakt Ida Vorm

Mail: Psykologidavorm@protonmail.com

Telefon: 21834565.

 

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere?
Ønsker du at lære mere om vores narrative tilgang, vælge det rette kursus eller uddannelse, eller bare ønsker at tale med en professionel om dine udfordringer.

Kontakt os via telefon og e-mail. Vi ser frem til at hjælpe dig videre på din rejse mod personlig og faglig udvikling.