Dorte Kristiansen - Psykolog - Narrative Perspektiver

Kontakt Dorte Kristiansen:

Dorte Kristiansen

Familieterapeut

Dorte Kristiansen er uddannet familieterapeut hos NP 2019, er børnerådgiver og pædagog.

Modtager for nuværende kun klienter som freelancer. Kontakt for nærmere.

Hun har mange års erfaringer med samtaler med børn, unge og deres familier. Har særligt fokus på børn og unges trivsel og ser samtaleterapi og familierådgivning, som en vigtig metode hertil. Derudover har Dorte erfaring fra børnetelefonen og individuelle samtaleforløb i den frivillige Aftenrådgivning, hvor hun sidder som visitator og terapeut.

Dorte har tillige udviklet på sine allerede mangeårige samtalekompetencer med børn og unge, der kan stå i situationer, hvor de har brug for hjælp til at få sat ord på, og få nuanceret deres fortælling og sig selv og sit liv. Dorte ved, at dette skal gøres nænsomt og med respekt for det enkelte barns/unges historie og måde at fortælle tingene på. Hun ved, at det også er vigtigt, at tale om det relationelle i familien og at man sammen er nysgerrige på, hvad barnet prøver at fortælle med sin adfærd.

Derudover har Dorte stor erfaring med forældresamtaler, hvor der kan der opstå udfordringer i familielivet. Det kan fx være bekymringer eller udfordringer i forhold til barnet, uhensigtsmæssige familiemønstre, som kan have indflydelse på trivslen i familien eller andre problematikker, som vil være hjælpsomt at få belyst. Dorte tror på, at det ofte er de små ændringer, der gør den største forskel og at sparring med forældreskabet kan være en vej at gå.

Dorte står på et narrativt/systemisk fundament.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere?
Ønsker du at lære mere om vores narrative tilgang, vælge det rette kursus eller uddannelse, eller bare ønsker at tale med en professionel om dine udfordringer.

Kontakt os via telefon og e-mail. Vi ser frem til at hjælpe dig videre på din rejse mod personlig og faglig udvikling.