Supervisionsforløb mhp autorisation hold nr. 21
- Pris: 24.000 kr + moms
- Opstart: 13. sep. 2024
- Antal dage: 10 hele dage
- Dato: Opstart: 2024: 13/9, 23/9, 11/10, 28/10, 22/11, 17/12, 10/1, 30/1, 21/2, 14/3.
- Tid: kl. 9.00-16.00
- Sted: Østerbrogade 29, 3. tv.
- Antal deltagere: Max. 8 deltagere
- Undervisere: Anne Saxtorph
- Tilmeldingsfrist senest: 14/08 2024
- Afmeldingsfrist senest: 14/08 2024
Gruppesupervision for psykologer (med henblik på godkendelse/autorisation – klinisk og A&O).
Det er en supervisionsforløb i gruppe for dig, der ønsker at træne og modtage supervision på et narrativt grundlag. Du behøver på ingen måde have kendskab til det narrative perspektiv. Du skal blot være interesseret i det perspektivskifte, som vi foretager i supervisions øjemed. Vi tilstræber tillid og vilje til at støtte op om nye fagidentiteter i jobs, der er krævende og hvorfra der ofte bliver talt om specialistviden og kompetencer.
Gruppe supervision
I gruppen vil vi værdsætte at være i tvivl, som en vigtig kompetence. Vi sætter pris på at fortælle om forløb der løb af sporet, om episoder der ikke gik som forventet og hvordan det peget på at processer lærer os noget. I det hele taget give os god tid og rum til at lære af “svære og skæve forløb” og arbejdskontekster, som kræver stort overblik og kendskab til koordinering af mange professionelle.
Teamarbejde: Reflekterende team & bevidning
Vi vil naturligvis gøre brug af flere slags teamarbejde, og særligt bevidning trænes for at vi sammen kan øve og skabe et krydsfelt for ideer og erfaringer for at opnå større faglig klarhed over eget repertoire og tillige udvikle konkrete anvendelige færdigheder, som fx kvalificeret narrativ lytning og spørgsmålsproduktion. I gruppen vil indgå træningsøvelser, som det forventes, at du deltager i.
Supervisionen vil gå omkring de mest grundlæggende terapeutiske samtale begreber og “tips og tricks”Bevidning vil være en del af supervisions praksissen og du vil lære om resonans og synliggørelse af færdigheder.
Antal
Du kan med fordel tilmelde dig nu – til Narrativ supervision med i alt max. 5-8 personer.
DAGE /Timer
10 dage (80 timer) hvis gruppen er mellem 6-8 deltagere, 10 dage (60 timer) hvis gruppen er 5 deltagere.
Forløbet giver i alt 60-80 timer (omregnet til 40 eksterne supervisionstimer). Antallet af kursister afgører antallet af dage der skal anvendes. Udganspunktet er 10 dage.
Gruppen kører med supervision ca. hver 3-4 uge af 10 dage i alt = 84,5 timer. Disse konverteres til 40 timer (i gruppe med max 8 personer/ tæller timerne som halvdelen), hvor kravet om 40 timer til autorisations godkendelse med samme psykolog opfyldes (vi har 42,25 t). Læs mere side 9 i psykolognævnets retningslinjer for praksisvejledning.
Autorisation psykologer
Beregning ift autorisation
Beregning foretages på følgende måde af psykolognævnet:
- Grupper på 2 personer – det fulde antal timer
- Grupper på 3-5 personer – 2/3 af det fulde timeantal
- Grupper på 6-12 personer. – 1/2 af det fulde timeantal
Gruppesammensætning – både klinisk og organisatorisk – en kæmpe fordel og til alles glæde og inspiration
Vi har i grupperne oftest besøg af PPR psykologer, erfarne selvstændige organisationspsykologer, samt psykologer fra kommuner og områder som fx Kræftens bekæmpelse, psykiatrien, institutioner, efterskoler, familierådgivninger mm. Gældende for grupperne er altid glæde ved at mødes på tværs af arbejdsfelter, og en stor nysgerrighed på hinandens faglige områder. Ring hvis du har brug for mere information før du tilmelder dig.