LGBT+

Hos Narrative Perspektiver tilbyder vi LGBT+ terapi, der skaber et trygt og respektfuldt rum til at udforske dine tanker og følelser. Vores tilgang er baseret på en narrativ metode, som er normkritisk, aktivt lyttende og fokuseret på at gøre rummet til dit. Uanset om du allerede har reflekteret over din kønsidentitet eller seksualitet, eller ønsker at arbejde med de tanker og erfaringer, du har gjort dig, er vi her for at hjælpe dig med at finde klarhed og styrke.

Vi har stor erfaring med at arbejde med emner som køn, identitet og seksualitet. Måske har du en klar fornemmelse af, hvem du er, eller måske er du stadig ved at finde din vej. Hos os er der plads til forskellighed, og vi arbejder ud fra en forståelse af, at alle har ret til at udforske deres egne unikke veje i livet.

Vi ser at nogle unge LGBT + personer bliver deprimeret over ikke at føle sig accepteret eller forstået. En del af vores unge har også svære erfaringer med at opsøge CKI, som kan have en forunderlig utidssvarende ide om udredning og diagnostisk tilgang til kønsidentitet.

Vi bruger tid på at høre din historie om hvad der er sket, siden du måske har fået det dårligere i dit liv. Vi tror på, at samtaler om LGBT+ handler om at lære dig selv at kende og finde den plads i samfundet og livet som er din.

For unge er identitet et stort tema, og det kan være svært at stå alene med de overvejelser der ligger i det. Hos unge med LGBT+ baggrund er der en ekstra dimension, da man kan føle sig alene med sine overvejelser og føle at den identitet, man søger, ikke er som alle andres og dertil se ind i nogle strukturelle udfordringer i løbet af livet.

Når du går i ungterapi hos Narrative Perspektiver, kan du være sikker på at sidde overfor en psykolog, der kan rumme din identitet og de problematikker, der kan opstå i den forbindelse. Vores ungterapi er som udgangspunkt eneterapi, men der vil også periodevist være grupper, der både kan bidrage med det terapeutiske aspekt og samvær med ligesindede. Narrative perspektiver har en omfavnende tilgang til minoriteter og byder alle velkomne. Når du starter ungterapi kan du også overveje om du vil have rummet for dig selv, eller invitere pårørende med, som også kan gavne af forløbet og få en større forståelse af dig.

Se oversigten over vores behandlere, og start op i ungterapi hos én af dem.

Af mange årsager kan det være et ønske, når man skal starte familie- eller parterapi, at det er en psykolog, der har kendskab til LGBT+ hjem. Der kan i nogle familier være ekstra afstandstagen netop på grund af LGBT+ identitet, eller man kan have svært ved at nå til en forståelse af hinanden, hvis man oplever stor forskellighed internt i familien.

I nogle par kan der være mere pres på kommunikationen eller åbenheden i forholdet, hvis en eller flere af parterne identificerer sig med noget, der er umiddelbart udenfor normen. Det kan for eksempel være hvis den ene part er biseksuel eller polyamorøs, mens den anden ikke er. Det kan også være at parterne bliver tilskrevet nogle roller, der aldrig er blevet forhandlet, men tildelt på baggrund af fordomme eller usagte kulturelle manuskripter.

I familier kan det skabe store konflikter, hvis et barn har LGBT+ baggrund og forældrene bliver bekymrede eller uforstående for deres position. Omvendt kan forældre, der for eksempel springer ud i en sen alder være bekymrede for at det går ud over børnene eller at børnene vil ændre syn på forælderen.

Derfor kan psykologen være en vigtig medspiller til at skabe forståelse for hinandens positioner og løse eventuelle konflikter i relationer mellem LGBT+ personer og eventuelle pårørende.

Du og din partner/familie kan være sikker på at få en kompetent psykolog der ønsker at skabe perspektiver på jeres situation, der bedrer kommunikationen og strategierne i jeres hjem. Vi gør os umage for at skabe et fordomsfrit og varmt miljø, hvor vi ikke på forhånd har en fast idé om, hvordan den gode relation ser ud. Vi forholder os neutralt og åbent til de problematikker, I kommer med. Find en af vores normkritiske, narrative terapeuter.

Hvorfor vælge Narrative perspektiver til LGBT+ problematikker?

Narrativ terapi er normkritisk terapi. Det vil sige at vi ikke automatisk køber ind på de forudindtagede opfattelser, der kan fastlåse individet i en ubehagelig position, men er interesserede i at undersøge hvilke regler, opfattelser og levevis, der er meningsfulde for individet.

I narrativ terapi er din individuelle historie udgangspunktet for terapien, og vi stræber efter at støtte dit ejerskab over den fremfor at fastholde dig til nogle normer, du ikke kan tilskrive dig.

Normkritisk terapi er derfor oplagt til LGBT+ relaterede problematikker, fordi det er et fordomsfrit rum med fokus på dig og dit narrativ.

Vil du vide mere om narrativ terapi, så læs om vores terapeutiske tilgang.

Mange LGBT+ personer der kommer i terapi, har været ude for at blive dårligt behandlet eller direkte overfaldet på baggrund af deres identitet. Det kan være alt fra tilråb på gaden, forfølgelse, ulige behandling på skole eller job. Erfaringer med ubehagelige oplevelser af ikke at blive accepteret på lige fod i familie og svigerfamilie. Med tiden kan oplevelserne blive en del af selvbilledet og det er meget ubehageligt. Det kan også være du føler dig konstant at være på vagt og det kan være med til at sænke din livskvalitet. Noget som vi ofte ser hos LGBT+ personer, fordi den dobbelte bevidsthed om på den ene side gerne at ville inkluderes som man som LGBT+ person, samtidig støder sammen med at måtte passe på sig selv for ikke at blive udskældt og misforstået, tilsammen kan skabe et pres hos dig. Det som i LGBT+ sammenhænge bliver kaldt minoritetsstress.

Diskrimination på baggrund af køn, seksualitet, religion og mange andre identitetsmarkører er ulovligt i Danmark, men det foregår jævnligt i det skjulte og i situationer hvor det ikke kan bevises. Når du som LGBT+ personer oplever dette, kan det være svært at gå med selv og for nogen kan det være skamfuldt at dele de oplevelser, man har haft, særligt hvis man har internaliseret den og selv opdager at man også ser ned på sig selv. I terapi kan vi bruge oplevelsen som afsæt og give det nogle perspektiver, som med tiden gør situationen mindre smertefuld. Samtidig kan du, hos os i Narrative Perspektiver være sikker på at sidde overfor en allieret, der er oplyst om hvilke følelser og tanker, der kan være på spil i situationer, hvor en LGBT+ person bliver udsat for diskrimination.

Stigmatisering fylder ofte meget for LGBT+ personer og bliver derfor ofte et emne i terapien. Stigmatisering er en betegnelse for at andre menneskers fordomme og fejlagtige opfattelser får dem til at behandle en person dårligere (diskriminere) eller sætte LGBT+ personen i bås.

Eksempelvis har kvinder historisk haft sværere ved at få lederstillinger, fordi fordomme om køn har farvet synet på deres ambitioner. Ligesådan kan det være svært for en tyk person at blive taget alvorligt i sundhedssystemet, fordi fordomme om vægt kan præge mødet. Derfor bliver minoriserede gruppers individuelle historier ofte ikke hørt.

Stigmatisering kan derfor medføre diskrimination og internalisering (læs under ”Hvad er diskrimination”), men også støtte om op skævvredne magtfordelinger i samfundet.

Hos mennesker med LGBT+ baggrund er det derfor ikke sjældent, at man møder modstand i form af fordomme, dårligere behandling, vold, overgreb, mobning, stalking eller generelt en begrænset hverdag. Det kan gøre at man føler sig misforstået eller ikke oplever at der er plads til at lære sig selv at kende.

Når mennesker der er underlagt et stigma kommer i terapi, kan det derfor både være relevant at forstå problematikken i lyset at samfundets blik på LGBT+ og minoriteter, men også forholde sig til de konsekvenser, individet har oplevet som følger af det.

Der kan være konkrete konsekvenser hvad angår fysisk helbred, da diskriminationen i sundhedssystemet kan påvirke, om patienter bliver taget alvorligt på baggrund af personalets potentielle stigmatiserende blik. Måske har du selv oplevet at din læge eller psykolog undlader at spørge ind eller i visse tilfælde tilskriver dig en diagnose på baggrund af din identitet eller kropslige udtryk.

Dertil kommer de psykiske konsekvenser, der kan opstå hvis man gennem lang tid bliver udsat for negative fortællinger om sig selv, og begynder at tage dem ind som sin egen historie. Det vil sige at man kan få oplevelsen af ikke længere at kunne kontrollere sin egen historie eller hvordan andre opfatter én. Det kan for eksempel give et forståeligt behov for at kontrollere sin krop, sine tanker, sine følelser eller omgivelser. Selvom behovet er forståeligt kan det føles meget smertefuldt, og udmunde i ekstremt kontrolleret spisning, traumereaktioner, forstyrret søvn, lyst til at lukke sig inde eller gemme sig væk, overdreven kontrol af egne tanker, ængstelighed selv når der ikke umiddelbart er fare på færde, parforholds- eller familiekonflikter mv. Hos transpersoner vil man måske opleve at det er svært at slutte fred med kroppen, man kan måske opleve kropsdysfori, og forsøge at opveje det gennem spisning og træning. Det fokus kan fylde mere end man umiddelbart har lyst til og derfor tage fokus væk fra andre vigtige elementer af tilværelsen.

Når vi hos narrative perspektiver møder dig med mennesker med LGBT+ baggrund, kan du være sikker på at vi er opdaterede på den viden, der er på feltet. Det vil sige at vi altid vil bestræbe os på at spørge ind til netop dig og din oplevelse fremfor at skrive dig ind i en fortælling, nogen andre har om dig. Du fortjener at fortælle din egen historie.

Hvad står LGBT+ for?

LGBT+ er en bogstavforkortelse, der dækker over lesbian, gay, bisexual og transgender. Plusset står for at inkludere andre lignende identitetsmarkører. Nogle skriver den længere version LGBTQAI+, hvor Q står for queer, A for asexual og I for interkønnet. Forkortelsen er ment som en måde at inkludere alle identiteter og seksualiteter.

Queer betyder ”underlig” eller ”anderledes”. I dag bruges det som en positiv term for alle der opfatter sig som minoriseret eller anderledes end normen.

Det er en bred betegnelse som fx også bruges i forbindelse med at leve anderledes end flertallet, fx åbne forhold, med bestemte seksuelle præferencer eller med en flydende eller nonbinær kønsidentitet.

At leve udenfor normen eller at være queer kan derfor ses som en samlebetegnelse for hele LGBT+ spektret, men kan også involvere kropslige kendetegn, der kan være med til at minorisere en person i samfundet. Det vil sige at man som sort eller tyk kan opfatte sig selv som andetgjort, selvom det er ufrivilligt, og kan derfor have dårligere betingelser eller mindre tryghed i hverdagen. Queer kan altså være en måde at udtrykke sin opfattede position i samfundet og de livsomstændigheder, der bliver besværliggjort af det.

Der er ingen faste regler for, hvad det kræver at tilskrive LGBT+. Vi møder i klinikken ofte mennesker, der bliver i tvivl om, hvorvidt de har ret til at udtale sig om LGBT+ problematikker eller selv kalde sig LGBT+ person.

Hvis du ikke selv er LGBT+ person, men kender til fænomenet og støtter op om rettigheder til mennesker, der er det, er du allieret. Måske har du et barn, en ven eller en klasselærer, der er LGBT+ person og som du har observeret kommer i klemme på baggrund af sin seksualitet eller kønsidentitet.

Det kan være svært at vide, hvor engageret, man skal være og hvor meget, man må spørge ind til personen. For forældre med børn med LGBT+ baggrunde eller omvendt, børn med forældre der identificerer sig med LGBT+ kan det være smertefuldt at se sit nære familiemedlem blive andetgjort. Det kan også være svært at forstå et menneske, der har en anderledes identitet end én selv, og man kan føle sig distanceret til personen. Man kan stille sig selv mange spørgsmål: Hvad kan jeg bedst gøre for at støtte dem, hvor meget må jeg spørge ind, hvordan takler jeg hverdagen efter min nære har indtaget en LGBT+ position?

Der kan være noget dobbelt i LGBT+ titlerne, fordi det netop er lavet for at anerkende andetheder, men i sig selv udskiller sig fra normen. Nogle gange kan man endda fristes til at sige: I den ideelle verden var der ikke brug for titler, fordi alle kunne blive opfattet og behandlet som de selv ønsker sig det.

Det er desværre ikke tilfældet, og der er mange årsager til at LGBT+ spektret er navngivet og foldet ud. Det kan både dreje sig om lavpraktiske ting såsom at du for eksempel skal forstå hvad jeg skriver her og derfor skal det have et navn. Det kan være ved lægen, der skal forstå hvorfor din præventionsform skal være på en bestemt måde eller overfor en partner der skal forstå din livssituation.

Dertil kommer formidling af stigmatisering og diskrimination, der længe har eksisteret, men ikke altid har været mulig at formidle og forstå. Når vi skaber et sprog for det, skaber vi en måde at dele vores oplevelser og erfaringer, og derfor er det ekstremt afgørende for mennesker der identificerer sig som lgbt+ og queer, at de har et sprog og en udtryksform, der er meningsfuld for at dele deres oplevelser.