
Parterapi
Parsamtaler kan handle om mange forskellige temaer. De fleste som henvender sig skulle oprigtig talt være kommet sidste år, eller tidligere endnu. Men mange har det med at vente og håbe på, at få talt det igennem og får det løst selv. Så er du en af dem, så overvej lige:
- Kan jeres frustrationer, råben eller tavshed ses som ulykkelig ensomhed?
- Slutter jeres skænderier nogensinde?
- Har den ene af jer været utro i hemmelighed og nu er det opdaget? Hvad gør I nu?
- Misforstår I hele tiden hinanden?
- Har I været hinandens fortrolige førhen?
- Ville det være godt at kunne tale sammen uden at blive afbrudt undervejs?
- Taler I om fysisk berøring, nydelse, sex og de kys som ikke eksisterer længere?
- Hvilke drømme savnes?
- Er børnene de eneste som I taler om og hvordan går det?
- Er I en sammenbragt familie, som slås med at få det hele til at fungere med bonusbørn og ex’er?
Parsamtalerne kan også være for par, som har brug for et sted at tale om alvorlige hændelser i livet. Sygdom, eller tab af nærtstående personer, fordi det naturligvis kan have stor betydning for, hvordan parforholdet fungerer og hvordan parterne sammen kan tale om det, der hænder i deres liv.
Børn kan også være en god grund til at komme i gang med parterapi, da bekymringer for fælles børn eller delebørn naturligvis har stor effekt på forældrene selv og parforholdet. Det er vigtigt at få talt perspektiverne igennem og få handlet på problemerne ud fra et fælles ståsted, om muligt. Et fællesståsted er noget andet end jagten på enigheden, som det måske aldrig lykkes at finde.