Traume­terapi

Traumeterapi er en mulighed for at bearbejde og forstå oplevelser, der skaber uro, angst eller følelsesmæssig smerte. Hos Narrative Perspektiver tilbydes specialiseret traumeterapi, som tager udgangspunkt i hver enkelt persons behov og erfaringer.

Traumer kan opstå efter hændelser som vold, overgreb, ulykker eller tab og efterlade dybe spor i både krop og sind. Med en narrativ tilgang – som beskrevet under det narrative perspektiv – fokuseres der på at udforske de historier og erfaringer, der former selvforståelsen.

Formålet med traumeterapi er at skabe balance og give mulighed for at leve et liv uden de begrænsninger, traumer ofte medfører. Narrative Perspektiver arbejder med en individuel og nærværende tilgang, der sikrer, at hvert forløb tilpasses den enkeltes situation. Når vi arbejder med traumeterapi, er fokus altid på at styrke den enkeltes egne ressourcer og skabe nye handlemuligheder. Kontakt os for at høre mere om, hvordan traumeterapi kan støtte processen mod et mere frit og balanceret liv.

Måske er dit traume sådan, at du får enkelte billeder, som du bliver i tvivl om kan være rigtige. Du bliver måske bange når billederne kommer og det går ud over din hverdag og din søvn. Traumeterapi vil derfor typisk starte med at vi lander dig lidt i dit liv, før vi taler om det som er sket. Samtalerne foregår i en ramme, der minder om individuel terapi, hvor tempo og retning aftales undervejs. Vi arbejder altid langsomt og bestræber os på, at angsten for flashbacks mindskes, så du lærer af at besøge dit traume med blik for din egen værdighed, fremfor traumet helt uventet besøger dig på tidspunkter, hvor du ikke ønsker det.

At tale om det som du gjorde er også langt mere end du husker, og derfor vil du blive glædeligt overrasket over at opdage at “følelsen af at fryse” ofte handler om at træffe en strategisk beslutning, end det er ikke at gøre noget. Derfor er det dig vi fokuserer på, og ikke bare det som er sket. Det kan ofte være, at ens værdier er blevet stærkere og ens oplevelse af skam træder ind der hvor mange tror, at man “bare kunne sige fra”, eller “gå” fra situationen. Det er ikke altid muligt. Det ved vi, som arbejder med traumer, som vold, overfald og overgreb. Her viser traumeterapi sin styrke, fordi metoden hjælper dig til at finde mening og nye perspektiver i det svære.

Traume kommer af græsk og betyder skade. Det er således ikke hændelsen der kaldes traumet, men derimod det som det skaber af ”sår”. Vi taler om:

1. Konkret hændelse
2. En langvarig skadelig handling/relation fra vigtige andre. (Fx betydningsfulde omsorgsgivere/voksne/ mobning i skolen).

Det betyder en traumatisk hændelse der slår såvel kroppen og den mentale tilstand ud af balance. Noget der overvælder centralnervesystemet fuldstændigt og sætter den almindelige bearbejdningsproces ud af funktion. Du kan opleve at bo mere i fortiden end i nutiden, og det kan være meget opslidende.

Du kan som menneske måske ”ikke forholde” dig til det skete og din erfaring er formentlig lagret anderledes i hukommelsen. ”Såret” vil ikke heale og tiden ser ud til at opløses, eller blive udflydende. Så derfor kan du føle at tiden hele tiden forsvinder for dig, eller du oplever en stor glemsomhed. Klokkefornemmelse omkring dit hoved. Det er meget almindelig og ikke særlig rart, men det kan godt gå væk igen. Det kræver terapi og tid til bearbejdning.

En central del af vores tilgang er den responsbaserede traumeterapi tilgang, hvor vi flytter fokus fra offeret til overgrebspersonen og de sociale strukturer, der opretholder volden. I stedet for at se dig alene som et offer for vold, så anerkender vi mestringen og modstanden mod undertrykkende magtrelationer. Det som er indlysende og usynligt, er at alt i dig har ikke ønsket voldshændelsen og det kan mærkes i din krop som en konstant dirrende modstand imod det som skete. Det synes ofte indlysende, men først når vi arbejder i dybden vil du opleve at din krop stille og roligt giver slip. Der skal ske en adskillelse, så du kan komme i gang med at leve livet igen og genvinde din selvbestemmelse over dit liv.

Vores tilgang indebærer også en kritik af traditionelle terapeutiske metoder, der kan bidrage til at stigmatisere traumer og marginalisere særligt voldsramte mennesker. Vi mener, at det er vigtigt at undgå at diagnosticere ofret som “sygt” eller “skadet”, da dette kan forstærke følelsen af skam og skyld, som ofte følger med voldelige oplevelser. Der var ikke noget hos dig som var forkert, men det var situationen og det som skete derimod. Det er også stærke og modstandsdygtige individer, der har oplevet og overlevet traumatiske begivenheder. Det har intet med svaghed at gøre.

Traumer siges at sætte sig i kroppen. Kroppen husker det farlige for dig, mens du måske selv bestræber dig på at glemme det. Den evne har kroppen bare ikke, så du ikke glemmer at passe på dig selv. Den husker med sanserne, fx følelse af noget, berøringen, stedet, lugten, lyden, smagen osv. Vejrtrækningen bliver anderledes når du får stimuli der ligner og en tung fornemmelse i kroppen kan melde sig. Mange taler om at kroppen kommer ud af balance og gir faresignaler. Vi taler om at hele mennesket bliver revet ud af sin måde at opleve sig selv på. Det siges ofte “at man er ved siden af sig selv”, ikke længere “føler sig i synk med sig selv”. Alt er forskudt. Erfaringer og sociale relationer kan virke påfaldende anderledes, hvilket også kan få betydning i parterapeutiske samtaler. De kan måske virke ligegyldige eller ikke væsentlige på samme måde som før. Osteklokken kan ligefrem tage ens udsyn. Du har måske mistet modet, føler dig deprimeret.