Aftenrådgivningen

Hvem er rådgivningen til?

Aftenrådgivningen tilbyder samtaleforløb for par og enkeltpersoner fra de er fyldt 15 år.

Hvor mange samtaler kan jeg få?

Et forløb består af 6 samtaler med ca. 14 dages mellemrum (feriedage i ugerne mm. kan dog ændre på hyppigheden). Der kan genansøges om flere samtaler i samråd med terapeuten. Samtalerne foregår tirsdag aften, som udgangspunkt hhv. kl. 18.00-19.00 og 19.30-20.30. De individuelle samtaler er af en times varighed og parsamtaler varer 1,5 time.

Hvad koster det?

Der er et administrationsgebyr / tilmeldingsgebyr på 450 kr. for samtlige 6 samtaler. Det er således ikke en betaling for de enkelte samtaler, men for dem alle fra en start af, og det er uanset om man kan alle datoerne eller ikke.

Gebyret går alene til rådgivningens drift omkostninger. Alle rådgivere arbejder gratis og derfor bedes brugere af rådgivningen venligst være opmærksomme på at melde afbud i tide, og ved sygdom give besked-  så ingen venter forgæves. Det er godt at behandle alles tid med den respekt, som vi gensidigt forventer af hinanden.

Hvad det for en slags terapi?

Samtalerne er ud fra et narrativt grundlag – i teori og praksis og heri et normkritisk blik på vores samfund og dets typiske traditionelle form, hvormed vi synes at forstå familiekonstellationer, forhold, relationer, køn og magt. Samtalerne varetages primært af uddannede psykologer, narrativt uddannede psykoterapeuter, og psykologi studerende, som er snarligt uddannede psykologer. Af etiske grunde optages alle samtaler digitalt på et kamera, så de dygtige praktiserende aftenrådgivere kan lære noget af deres egen praksis igennem løbende supervision ved gennemgang af samtalerne med supervisor Aut.cand.psych. Anne Saxtorph. Optagelserne bliver naturligvis slettet ved slutningen af forløbet og du bedes underskrive en kontrakt herom, når første samtale indledes. Vi har alle tavshedspligt og optagelserne har kun til formål, at skabe læring for terapeuten selv.

Der bliver en lavet bevidning til dig

Undervejs i forløbet vil det være en psykolog/terapeut/studerende som fører samtalen og en anden psykolog/terapeut/studerende, der vil lave en opsummering også kaldet en bevidning /eller der vil blive udformet et brev til personen, som modtager forløbet. De som gør brug af samtalerne er meget tilfredse med denne respektfulde form og grundige dokumentationspraksis. Det sikrer meget stor faglig kvalitet.

Anonymitet og Tavshedspligt

Alle tilknyttet Aftenrådgivningen har som sagt tavshedspligt, med undtagelse af tilfælde af alvorlige overtrædelser af loven, herunder vold og misbrug af børn. Alle de almindeligt gældende regler er også gældende retningslinjer for disse terapeuter, hvilket vil sige at de er underlagt etisk nævn, som andre psykologer i psykologforeningen.

Kontakt:

Skriv mail til: raadgivning@narrativeperspektiver.dk 

Visitator Dorte Kristiansen vil besvare din mail og sætte dig på ventelisten, hvis forløbet kan stemme overens med dine behov for samtaler.

Husk at skrive dit navn, mail-adresse og tlf.

-og du bliver kontaktet og kommer på ventelisten, som sjældent er særlig lang. Vi forsøger at kunne tilbyde samtaler indenfor de kommende 3 måneder. Du skal betale de 450 kr på forhånd for samtlige samtaler. Det betales på Mobilpay 26150115 /send en mail til raadgivning@narrativeperspektiver.dk når du har indbetalt.

Vejleder af den professionelle gruppe er supervisorer: Autoriseret cand.psych. & specialist i klinisk psykologi Anne Saxtorph 

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere?
Ønsker du at lære mere om vores narrative tilgang, vælge det rette kursus eller uddannelse, eller bare ønsker at tale med en professionel om dine udfordringer.

Kontakt os via telefon og e-mail. Vi ser frem til at hjælpe dig videre på din rejse mod personlig og faglig udvikling.