Supervision på arbejdspladsen
- Pris:
- Opstart: 30. nov. -0001
- Antal dage:
- Dato:
- Tid: kl. 9.00-16.00
- Sted:
- Antal deltagere: Max. 20 deltagere
- Undervisere:
- Tilmeldingsfrist senest: 31/10 -0001
- Afmeldingsfrist senest: 31/10 -0001
Hvad dækker Supervision på arbejdspladsen?
Narrativ supervision kan revolutionere din arbejdsplads og alle lærer mere! Vores unikke tilgang fokuserer på faglige færdigheder gennem spændende metoder som reflekterende teamarbejde, bevidning, og innovativ spørgsmålsudvikling.
Narrativ supervision er at kunne lytte efter det vigtige og værdige i en problemstilling. At finde en måde at historisere fortabte intentioner, som andre ikke har lyttet frem, spurgt til eller forstået endnu. I Narrative Perspektiver har vi i mange år trænet at lytte efter fortællingens kringelkrogede veje, og det kræver sproglig fleksibilitet og forståelse af normkritisk tænkning, så vi ikke går hen og fordømmer det som vi ikke forstår. Vi gør noget ud af at lede efter de sprækker som viser udviklingspotentialer i arbejdet. Narrativ supervision handler derfor om, at skabe retning og finde sammenhænge i det som beskrives af fagpersoner, eller de brugere som vi arbejder med.
I Narrative Perspektiver lægger vi stor vægt på at finde den rette supervisor, der passer til både opgaven og til jeres organisation. Ifølge os, er en dygtig supervisor, en stærk fagperson som kan skabe et tillidsfuldt og trygt miljø, hvor supervisanden gennem fokuserede opgaver lærer mere om det faglige aspekt, som er centralt i supervision. Samtidig er supervision – det overblik, som sætter fokus på supervisandens emotionelle tilstand, når dette er afgørende for en fuldstædig forståelse af problemstillingerne.
Supervision er også et læringsrum med plads til mere
Derudover fremkommer det narrative aspekt i rummet af gensidighed, hvormed læringen finder sted. Det vigtige er altid, at læring er samskabelse, udveksling af ideer og undersøger, og at både supervisand og supervisor skal finde tråd i hvad det er centralt i sagen, centralt for supervisanden, at blive klogere på hos sig selv, men også at det er supervisors opgave at opstille et teoretisk læringsperspektiv.
For os er narrativ supervision også et fagligt udviklende samarbejde mellem superviser og og arbejdspladsens medarbejdere. Det kan være alt fra samtale om sager, opgaver, konkret vejledning i brug af noter på tavlen, narrativ jounalskrivning, samarbejde med andre professionelle, og hvordan de kan inddrages i møder, til hvordan indlede og afslutte en samtale.
I supervision arbejder vi som supervisorer på at skabe gensidig sparring indbyrdes, men også at tilbyde korterevarende teoretiske indput, hvis det er hjælpsomt. Målet er at skabe det fælles faglige overblik og den fremadrettede ideberigelse, som teamarbejdet er med til at fremme når synagi-effekten i teamarbejdet fungerer.
Supervision og team modeller
Vi arbejder i supervision både med ideerne fra det klassiske reflekterende team (fra Tom Andersen) , og bevidning (White) , spørgsmåls udvikling (en systemisk ide udviklet videre til at inkludere det narrative), positionsskift (CMM + B. Davids) , sekventiel teamarbejde, ideberigelser (ide bank), konkrete overvejelse omkring dilemmaer og metaforik træning.
Hvad bestræber vi os på i supervision som supervisorer
Det altid vigtigt i supervision at finde en supervisor som passer til opgaven og jeres organisation. En person som I oplever skaber tryghed og som kommer til at lære jer at kende med det faglige som omdrejningspunkt.
Vi arbejder altid på at lære vores “jobs godt at kende” og derfor vil vi gerne inviteres til møder og tage en snak med medarbejdere og ledere om hvordan vi arbejder som supervisorer. Vi kender hver især vores egen supervisionsform – og vi har tit fælles supervision sammen her i NP, så vi har et klart sprog for det vi går og gør når vi superviserer.
Klarhed i konteksten for supervision
Vi gør meget ud af tydelighed for rammen for supervisionen fra gang til gang. Vi siger noget om den narrative og systemiske tankegang, som vi over tid deler sprog omkring i fremlæggelsen af familierne/borgerene/børnene/medarbejderne/lederne osv., – og vi mener reelt set at samskabelsen gerne skal foregå i en ramme, som alle forstår.
Vi ønsker at skabe en god supervisions kultur med sparring og læring i fokus – og ikke mindst, gør vi vores bedste for at lytte os ind til hvad de enkelte kan synes at have brug for i en given konkret supersionskontekst.
Fokus er på hvordan I som professionelle befinder jer i og omkring opgaveløsninger. Supervisionen er på jeres professionelle færdigheder og tilgang til fx møder, samtalepraksisser “ude og hjemme”. Men det kan være på jeres miljøterapi, pædagogiske praksisser, i arbejdet med plejefamilier, børnehaver, institutionsledere mm.
Kan supervision også være faglig indspark?
Supervision kan også indeholde korterevarende faglige input & undervisning for at udvikle teamets strukturelle form, fremhæve kompleksitet i praksis som i teori – og en bestemt sagsvinkel og alt sammen i forsøget på at tilføje noget nyt til medarbejdergruppens daglige arbejde i relation til egne kompetencer, overvejelser og problemstillinger.
I behøver ikke at vide noget om narrativ teori og praksis for at modtage narrativ supervision på arbejdspladsen. Vi skal nok gøre vores for at lege levende med teorierne og gøre hverdagslivet og supervisionen lidt mere eksotisk.
Kontakt os og hør nærmere og / eller bestil tid til supervision