Terapi

Terapi i et narrativt perspektiv er nærværende terapi samtaler, hvor du vil møde os som værende aktive undersøgende lyttere. Vi lytter oprigtigt interesseret undervejs i narrativ terapi til din måde at anskue verden på og vi stiller relevante spørgsmål til det som giver dig vanskeligheder i livet.

Du kan have svære erfaringer, som du ønsker at vende med et andet menneske. Du kan fx være ked af noget, være ramt af stress, have mistet et betydningsfuldt menneske, eller du kan bare have brug for at fortælle om dine tanker af helt andre grunde. Vi er alle meget meget erfarne psykologer, som er vant til i terapien at skabe plads til forskellighed og rum for dit ønske om at få det bedre.

Terapi hos os foregår i en dialog

Terapeutiske samtaler, på et narrativt grundlag, med os foregår i en dialog og du vil ikke opleve, at det kun er dig der taler. Sammen vil vi finde frem til hvordan du bedst kan tale om dine vanskeligheder i terapien og får øje på andre veje. Vi, psykologer i Narrative Perspektiver, har øje for hvordan vi bedst bidrager i et tempo, som passer til dig. Det vil sige, at terapien er stedet hvor du kan få ‘rum til at tale og genoverveje’ dine egne tanker og ideer, med os som aktivt med-reflekterende psykologer, der lytter, spørger og skriver på et whiteboard – for at kunne gengive dine vigtige ord og fremadrettede fortællinger undervejs.

Hvad er narrativ terapi?

Det er en af de mest moderne tilgange til at arbejde med psykologiske mentale processer, og det er er nu mere udbredt end nogensinde før. I narrativ terapi arbejder man mere grundigt, men også mere respektfuldt, fordi tilgangen er optaget af det menneske som er i terapi. Der er ikke bare fokus på ‘problemer’, men derimod på det menneske som ønsker en bedring. Alle individer bærer med sig en unik livshistorie, der kontinuerligt udvikler sig. Den måde, vi formidler vores historie på, afspejler de oplevelser, vi løbende gør os igennem livet. På en måde lever vi vores liv fremad, men beskriver det bagud og kan komme til at frygte noget i fremtiden. Vores selvfortællinger er en refleksion af vores livserfaringer og vi handler ofte ud fra hvad vi tror på og ser for os. Derfor er det vigtigt, at vores udsyn ikke er blændet af bekymring eller fortidige erfaringer alene. vores fremtid må gerne være noget som vi glæder os til.

Forside > Terapi

Terapi kan hjælpe overfor din indre dialog som er blevet for kritisk

Mange kommer når de slås med en nedladende indre kritiserende stemme, som kan tage helt overhånd i de værste perioder af deres liv. Aldrig synes den at holde fri ” Gør dit, gør dat, åh nej, se nu der”…, Vi psykologer der afholder narrativ terapi med dig ved godt at vi ikke kan flytte bjerge i narrativ terapi, men vi kan være med til at tale den indre stemme imod og finde udsigtsposter, som er betydeligt bedre at placere sig på. I narrativ terapi er vores arbejde derfor at berige dig med tanker og refleksioner, så nye stier dukker op fra tågen af tristhed. Den ‘indre bebrejder’ skal frem og tydeliggøres i narrativ terapi, men den skal også “læres at fx tie stille”, så du bedre kan tale med os selv uden konstant at blive forstyrret af selvkritik. En selvbedømmer frarøver dig dit liv og den medfører ikke andet end tristhed og en følelse af en depressiv tilstand. Det er derfor vigtigt, at du i narrativ terapi taler om hvilke indre dialoger, som er på spil.  Der er ikke noget i vejen med dig, men ofte kan dine tanker om at du skal være bedre eller være noget andet – gøre livet surt for dig.

Du bestemmer hvad vi skal tale om i terapi og vi styrer processen

I Narrative Perspektivers terapi rum, mener vi psykologer, at det er af betydning, at det er dig der bestemmer, hvad der er vigtigt at tale om, og på du sigt finder ud af hvad der måske er det rigtige at gøre. Vi lever alle livet forskelligt, og vores etik omkring narrativ terapi og livet, siger os, at det skal vi blive ved med. Vi er forskellige mennesker og det skal vi blive ved med at være glade for. Vi psykologer der laver narrativ terapi, er gode at til at strukturere en narrativ terapi samtale ud fra vores metode. Men det er stadig dig der er forfatter til indholdet for den narrative terapi, vi skal i gang med. Typiske narrative terapi forløb hos os er på 8-12 terapeutiske samtaler.

Tavlen gir dig overblik i terapi

Vi bruger en whiteboard tavle undervejs i narrativ terapi, i stedet for en notesblok for at vi sammen skaber et overblik. Har du prøvet at gå i narrativ terapi før vil du vide, at det gør en stor forskel for psyko-terapien og dit overblik omkring det som du bakser med. Har du ikke prøvet det før, så kan du spørge til hvordan og hvorfor vi har udviklet den narrativ terapi metode igennem snart mere end 20 år.

Det faglige udgangspunkt i god narrativ terapi er også at have et fokus på dine værdier og handlekraft. Den handlekraft, som du finder usynlig, når tingene ser rigtig svære ud. Narrativ terapi handler om at få dit drive og dit engagement tilbage, så du bebrejder dig selv mindre og får handlet på det som du ønsker dig. Terapi på narrativ vis som foregår med en tavle, kan ses som det fælles tredje du aktivt ser skrevet op, og tavlen i terapien giver dig en vigtig frihed til at reflektere og se dine ord gengivet. Det mundtlige bliver skriftligt og her opdager du let, hvilken fortælling du beskriver dig selv igennem. Det er ofte en god ide i terapi, at genbesøge de gamle narrativer du har, fordi vi mennesker tit glemmer at skifte fortællingerne ud efterhånden som vi har lært nyt i livet. Vi gror ligesom fast i gamle fortællinger, hvis andre ikke hjælper os med at løfte blikket. Den måde vi fortæller os selv, har nemlig også betydning for den måde som vi tænker om os selv. I terapi kan vi derfor gøre noget for at leve mere i nutiden, så fortiden ikke foranlediger os til at tro at alting også gentager sig i fremtiden.

Narrative historier er fyldt med tolkninger – det er dem som vi arbejder med i narrativ terapi

De mange forskellige tolkninger af dine erfaringer, er dem du historiserer fremadrettet om dig selv. Vi mennesker skaber billeder af os selv og har en retning i tid med vores fortællinger. Det er det, som god narrativ terapi handler om. Det er her at vi som terapeuter kan spørge dig om: Hvad vil du med denne fortælling – hvilken intention har du med at ville fortælle på den måde? Er det den eneste måde, som du kan forklare og forstå dig selv og dine handlinger på? Kan vi hjælpe dig i narrativ terapi med at komme i gang med andre og huske flere erfaringer, som forbinder dig til dine evner og styrke som menneske?

Fortællinger perspektiveres altid hen imod en modtager med sit plot (tema). Men det er ikke altid kun plottet, der er interessant i en psykologisk sammenhæng. Det interessante er ofte – ikke mindst i narrativ terapi, hvad der bor af potentielt andre mulige erfaringer, som nævnt ovenfor, som du har glemt og som endnu kun er antydet i din bevidsthed. I terapien lytter vi psykologer aktivt efter hvad de fortællinger kan pege henimod og hvad de fortællingerne kunne have af andre erfaringer og dermed andre plots (temaer).

Vi psykologer i Narrative Perspektiver er gode til at spørge dig grundigt ind til dem, da der kan være tale om en små “sprækker” og potentialer af handlemuligheder. Det vil sige afvigelser fra hovedplottet, bisætninger, eller egentlige forskydninger i fortællingens meningshorisont, som peger på, at heri ligger igen mange fortællinger med indbyggede skift, eller tvivl om de kulturelle ideer og antagelser, som der gives udtryk for. Terapi er meget mere end at tale om svære problemer. Narrativ terapi er at tale om dine levede erfaringer og hvad de har lært dig om livet, og hvad du har fundet ud af betyder noget for dig.

Narrativ terapi handler om følelser som du skal lære at navigere med

Terapi på et narrativt grundlag er samtidig et rum for mere end kun de svære fortællinger. Det er også et terapi rum hvor du kan undersøge dine egne emotionelle erfaringer. Følelser er fyldt med intelligens og dømmekraft. De er også direkte ved at de signalerer og peger mod en oplevelse eller begivenhed. Det vil sige, at du skal lære at følge deres udpegning af det som er vigtigt for dig og som i en situation har betydet noget for dig. Følelser og situationer hører altså sammen. Tænk på hvor ofte du går tilbage i dine erfaringer og undersøger en begivenhed for at organisere og få tingene til at falde på plads.

Ikke alle mennesker er lige gode til at italesætte deres følelser, men når de begynder på det opdager de, at deres følelser både er kloge og allerede har regnet det meste ud. Det er som om følelser kan komme bag på dem, som noget de først selv forstår sidenhen. Det er ofte det som du lærer at gennemskue i narrativ terapi og undersøge dine følelser i forbindelse med den situation, hvori den opstået. Dine følelser er dit kompas og du kan være overrasket over, at du føler noget meget stærkt eller forvirrende uensartet.

Dine følelser vil dig altid noget

Ikke alle følelser er lige lette at aflæse, da de godt kan være forældede og gentage sig selv. Men det skyldes at du ikke har kunnet handle på dem, som var ædekvat (mest hensigtsmæssigt). Når du fx føler angst, så er du ofte blevet meget ubehagelig overrasket engang og dine følelser bliver ved med at gentage meddelelsen, så du ikke igen går uforberedt ud af døren. Men måske har du overhørt noget meget længe, eller du har frygtet noget meget længe uden at vide, hvordan du skal forstå det eller gribe det an? Følelser er vigtige og meget sjældent forkerte, men nogle gange er du måske overrumplet over styrken? eller du kan ikke finde ud af læse dine egne følelsers budskab? Angst er et rigtig godt eksempel på en følelse, som mange ikke selv kan læse. Det er en ubehagelig tilstand. En advarsel, som for nogle ikke altid gir mening før man arkælogisk går tilbage af sin livstidslinje. Hvornår opstod det første gang, og hvad skete der?

Vi psykologer, i Narrative Perspektiver, siger altid i narrativ terapi samtaler, at hvad du føler er ofte din måde at navigere på i livet. Du skal derfor lære dit eget udstyr at kende, så du bliver føreren af det og ikke omvendt. Ellers løber dine følelser af med dig eller rundt med dig, og du bruger det meste af tiden til at prøve og skjule dem igen. Det finder følelser sig sjældent i, og derimod skruer de bare op for volumen, så du bedre kan mærke dem.

Der er derfor ikke altid godt, at modtage medicin overfor dine følelser, eftersom følelserne prøver at fortælle dig noget vigtigt, om dig selv og dit liv.

Medicin og narrativ terapi

Vi ser altid meget gerne at du starter i terapi uden samtidig at modtage medicin fra egen læge. Det bestemmer du naturligvis selv. Men grunden til at vi anbefaler dette, skyldes selvfølgelig at du på den måde kan vurdere, hvorvidt vores fælles arbejde i narrativ terapi mon ikke skulle være tilstrækkeligt. Det er det meget ofte og du bliver glad for at vide, at du i terapi og samtaler mere generelt er eller bliver endnu bedre til at reflektere og finde veje selv. Derfor er det også smart ikke at blande terapi og medicin sammen, for på den måde kender du dine nyvundne greb og sammenhængen for din bedring. Omvendt så kan du være i tvivl om det bare er medicinen, som har fladet dine følelser lidt ud og du af den grund ikke længere har det på samme måde. Problemet er dog ofte, at medicin ikke giver en varig bedring, hvorimod narrativ terapi ofte gør en radikal forskel. Men der er også et andet problem med medicin og det er at du heller ikke længere kan anvende dine følelser som de navigeringsværktøjer, som de faktisk er. Følelser er jo ligeså vigtige, som vi med kroppen kan sanse varme eller kulde, og på den måde kan tilpasse vores bevægelser og beklædning, så vi ikke bliver syge.

Det er også vores erfaring at psykofarmaka er langt sværere at slippe af med igen, end hidtil antaget. Det er ikke som at indtage hovedpinepiller. Det kræver en langsom optrapning pga. de mange bivirkninger, som du kan opleve. Men det er netop dem som du også tilvænnes over tid, da de forsvinder igen for så først at komme tilbage, når du vil af med medicinen. Du trapper typisk op på såkaldt depressions medicin fx cipramil dosis på 50-100-200 mg. Eller det kan også være navne som Sertralin, Fluvoxamin, Fluoxetin, Paroxetin, allesammen er det SSRI præparater. Men problemet er, at bivirkningerne vender tilbage, når du gerne vil ud af medicinen og vil trappe ned igen. Mange oplever at blive afhængige, selv om præparaterne ikke skulle siges at være vanedannende. Men det ser det ud til at være for ganske mange mennesker, som har rapporteret at få virkelig mange tilbagevendende bivirkninger ved nedtrapning (abstinenser), og det er samme symptomer, og de minder om det man kan opleve i starten af indtaget. Uro, mindre rystelser, svedture, hovedpine, trykken for hovedet, angst, tristhed, anderledes drømme og for nogle endda psykoser og selvmordstanker. Hidtil har bivirkningerne været forvekslet med den psykiske tilstand, som var det som gjorde at man kom i gang med medicinen fra start af. Når de bivirkninger så opstod igen, så fejltolkede man det og og ansås i stedet personen for ikke-færdigbehandlet. Derfor opgiver mange at trappe ud og fortsætter i stedet på den medicinske behandling, for så igen at opdage, at de heller ikke kan efter 1/2, 1, 2. 3 år.  Det er altså en ond spiral for nogle mennesker. Heldigvis ikke alle.

Det er selve det at trappe ud af de sidste 10 mg, som for hovedparten kan være problemet. Det kan tage, for nogle, op til 1-2 år, hvis de skal undgå bivirkninger. Sundhedsstyrelsen anbefaler hurtig udtrapning på 50%, men undersøgelser har vist, at det er meget forkert.  Se mere her på dette link.

Det er klart, at det kan være nødvendigt at modtage medicin, hvis man er alvorlig ramt i livet. Det kan være sket et tab, eller at man føler sig opgivende overfor livet. Men der er samtidig en dårlig ide, at tage medicin uden at modtage terapi, fordi det er her man kan begynde at navigere og italesætte hændelser eller andet. Det er vigtigt at huske, at vi alle er forskellige og det skal vi blive ved med at være, og vi reagerer alle med vores følelsesregister meget forskelligt på livets udfordringer.

Du kan tage en ven med i narrativ terapi – en gang

Du er altid velkommen til at tage en ven/eller pårørende med til de terapeutiske samtaler. Det kan være rart at komme sammen med en, som du kender og føler dig tryg ved.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere?
Ønsker du at lære mere om vores narrative tilgang, vælge det rette kursus eller uddannelse, eller bare ønsker at tale med en professionel om dine udfordringer.

Kontakt os via telefon og e-mail. Vi ser frem til at hjælpe dig videre på din rejse mod personlig og faglig udvikling.